Færdig med ét projekt – start på et nyt

Så blev jeg endelig færdig med vesten i Manos Silk Blend fra Gårdbutikken Katrinelund. Det er nogle skønne farver, det garn fås i, og det er lækkert at strikke af, men jeg fortrød nok lidt farven undervejs – det er mit eget valg, men så må jeg strikke den i en anden – mere klar –  farve. Nu er den blevet færdig og vasket ved 15 gr. uldvask i vaskemaskinen, det gik godt, og den passer mig fint, så den skal jeg nok få glæde af.

Jeg har ændret lidt på mønsteret, da jeg hellere ville have den med skrå hals end med rund hals.

Jeg havde aftalt med mig selv, at jeg ikke skulle begynde på “Rundstykket”, før vesten var helt færdig, men så kunne jeg heller ikke vente mere.

Man skal ikke være fummelfingret, når man starter på dette spændende stykke strik! Det er jeg nok heller ikke, og jeg kom i gang, men mine bambus strømpepinde er for “døve” i spidserne til at strikke “tag lænken op og strik drejet vrang”. Og jeg skal lidt længere, før jeg kan strikke på rundpind.

Så jeg bestilte et sæt KnitPro strømpepinde, som kom omgående..

…fra Eventyrgarn sammen med en nye wire som erstatning for én, der har løsnet sig. Det er virkelig service, den butik har: hurtig ekspedition og ingen porto – jeg mener, det kunne hun jo godt have taget, da jeg nu også bestilte en ny vare! Flot!

Det ser ud til, at de pinde er spidse nok, så nu må jeg prøve, om det går nemmere. Jeg sværger jo ellers til de hule KnitPicks metalpinde , men de fås ikke som strømpepinde.

9 tanker om "Færdig med ét projekt – start på et nyt"

  1. Jeg har ikke strikke “rundstykke”, men “rundt regnet”, og jeg kan se at det er samme måde at starte på. Det virker lidt underligt til en start, men når det er vasket, så bliver det bare så flot. Jeg er personligt helt vild med Geilske opskrifter – ingen sammensyninger – yeahhhh..

  2. Jeg startede på Rundstykke for lang tid siden, men af en eller anden grund ligger starten stadig i min kurv. Jeg må indrømme, at jeg opgav “tag lænken op og strik drejet vrang” og i stedet strikkede drejet ret. Meget lettere og hurtigere og det kan ikke ses 😉

  3. Tak skal I have, det er dejligt at høre, at andre synes, det er en god farve! Jeg er også ved at vænne mig til den, jeg har faktisk haft vesten på hver dag, siden den blev færdig. Den er lun og let, jeg kan godt lide en vest, så man har armene fri!
    Helle, mht strømpepindene, så har jeg læst en masse diskussion om, at de strømpepinde ikke er som de hule KnitPicks eller Addi Turbo? Men jeg er nu glad for de KnitPro strømpepinde, som jeg modtog meget hurtigt. Og nu er jeg videre og fortsætter på rundpind, det er nu én gang nemmere!

  4. Hej Hanne. Hvor er jeg glad for at læse din hjemmeside og se dine flotte arbejder, men er ikke flink til at sende mine kommentarer,men det er meget inspirerende at se hvor meget du får syet og strikket. jeg vil gerne se det du strikker der hedder rundstykket, aner ikke hvad det er ! jeg strikker også meget har lige strikket en poncho til Lilo og er i gang med et par trøjer til mig selv og en babytrøje, jeg kan godt lide at have flere ting i gang.
    Lørdag den 10 april har Klarup gruppe 40 års jubilæum, Lilo har været leder de sidste 8 år for de mindste og jeg tænker tit på den tid vi var spejdere sammen her.
    Vi kører til Slettestrand i dag og får besøg af børnene på skift i påsken.
    Ønsker dig rigtig god påske sammen med børnene. Det er jo igen en højtid uden din kære Søren, men jeg kan se du er god til at leve med sorgen. Kærlig hilsen Jytte

  5. Jytte – det er lige før, det kribler i mig for at komme til Klarup og være med til jubilæum! Jeg troede egentlig, at gruppen var ældre, vi kom jo ind med drengeafdelingen fra 1975. Ja, vi har haft mange gode oplevelser som spejdere!
    Du kan se “Rundstykket” ved at klikke på linket = Rundstykket, (med grønt) i teksten, så kommer du ind Geilsk hjemmeside. Hun har mange sjove og søde modeller, strikket på utraditionelle måder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *