Jeg har besøgt Sørens gravsted i dag sammen med Whisky, efter at jeg havde været hos øjenlæge i Silkeborg. Der er jo lidt langt at køre til Kjellerup, hvor han ligger i sine forældres gravsted efter eget ønske. Det er flere år siden, han sagde, det skulle være sådan, og derfor holdt han forældrenes gravsted i de mange år. Det sidste ½ år, før han døde, begyndte han at snakke om at få asken spredt, men jeg vidste godt hvorfor: han syntes ikke, man kunne forlange af børnene at de skulle køre så langt for at holde det, og ville ikke give nogen dårlig samvittighed! Jeg har betalt kirkegården for at holde det, og så kan vi tage dertil, når vi har lyst og tid – og når sneen nu er væk!

Det var næsten som at køre til et stævnemøde med lidt spænding i maven! Underligt. Men der er jo nu gået næsten 5 måneder, og jeg har kun været der 2 gange. Det gør ikke noget – Søren er mere i mit hoved og her hos mig end på kirkegården.

Det var dejligt at se, at der er ryddet op og plantet Stedmoderblomster, og jeg havde lidt forårsløg med – hyacinther og minipåskeliljer, som nok skulle kunne klare sig nu. Lidt længere hen på foråret vil vi plante lidt nyt.

Whisky vidste godt, hvor vi var, han har været der mange gange med Søren, og han ligger så pænt, mens jeg planter.

Da jeg kom hjem, var der en overraskelse til mig – en stor pakke fra Herning med 2 meget smukke puttetæpper til julemærkehjemsbørn.

Jeg synes, jeg er heldig, når jeg sådan kan skifte de dekorative tæpper og nyde dem i min stue!

Det er en gruppe, der syr sammen i Herning, der har syet dem i fællesskab og skriver, at de har haft det sjovt med at sy dem. De er meget fine, de har begge silke som stolper, det giver en flot glans! og det blå tæppe har tyk, lækker rød fleece som kanter og bagpå – det er meget blødt og dejligt.