De hvide blokke til sengetæppet

Nu er jeg nået til de hvide blokke i det store sengetæppe i japansk foldeteknik, design Bettina Andersen, og det er både meget fascinerende og hurtigere end de kulørte.

Modtageren har ønsket, at nogle gamle stoffer, gamle broderier og hæklet mellemværk fra hendes Mormor indføjes, og det giver en ekstra udfordring, som jeg godt kan lide. Der er godt nok nogle af stofferne, der simpelthen er for stive til, at jeg kan quilte i dem, men så bruger jeg af mit eget. Og de yndige broderier, monogrammer og hæklede mellemværk er en stor fornøjelse at bruge og udnytte bedst muligt.

Jeg har tidligere syet et sengetæppe i japansk foldeteknik og helt i hvidt – også med indføjede gamle broderier mm, og det blev meget smukt og specielt. Men der er altså en charme ved blandingen af det kulørte og det hvide – og så bliver dette helt unikt med disse gamle håndarbejder indføjet. Det er ikke alle de hvide blokke, der har dette, der en mange med “bare” hvidt stof, som f.eks. den øverste på billedet, hvor det er et stykke af en damaskdug, der er overside. Ellers var det nok også for meget.

4 tanker om "De hvide blokke til sengetæppet"

  1. Ojjj….. dette var fint. 🙂
    Liker så godt helt lyse fine ting….å spennende at det er litt gjenbruk.
    Du har mye fint inne på bloggen din.
    Ha ei kreativ uke til deg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *