Else-Marie imponerede os på patchworkholdet ved at vise os et flot sort/rødt/gråt slumretæppe mere i meget maskulin stil.
Det var lige før, man tænkte: “Det har vi da set før?” – men det var det selvfølgelig ikke . Hun har “bare” lige syet et mere af nøjagtig de samme stoffer (nogen af dem helt ned til sidste trevl!) for at glæde sin søn, som er modtager af dem begge.
Kort tid efter at han fik dette flotte håndsyede tæppe, kom han hjem og sagde: “Det er ikke så godt” – øh hvad? “Jo for det passer ikke så godt til mine røde fleece-tæpper! Så for at han kunne hygge sig med flere end ét tæppe, syede Mor-Else-Marie “lige” et mere af resterne, denne gang (øverste tæppe) dog på maskine.
Sikke en kærlig Mor!!!
De er da flotte! Maskuline? Det syntes jeg ikke de er, for jeg holder meget af rødt, hvidt og sort. Tæpper behøver jo ikke være yndige og feminime, man skal jo kunne buge dem – ik`? Det er nok sådan at hvert tæppe med de farver og mønstre det nu har er bedst til lige netop den der får dem.
Jeg har røde sofaer herhjemme og sorte i sommerhuset – måske er det derfor de to her går rent ind.
Sommerhuset er købt møbleret, læs: KEDELIGT. Men farver hjælper efterhånden på det.
Det kan du godt have ret i, Gitte. Jeg kan faktisk rigtig godt lide sort/rødt/hvidt og har lige fundet et vægtæppe frem
http://www.kludekoner.dk/forside.php?ssprog=dansk&&vispic=968
som jeg syede for nogle år siden, men som har været lagt væk en tid. Det skal op igen, så det bliver lige luftet først. Der er så ikke hvidt i. Jeg så det på Træf i en butik, købte ind til det på stedet og gik hjem og kopierede det.
Det er en meget god idé at bytte rundt på tæpperne, så ser man dem med nye øjne!