Sikke et dejligt vejr, det har været i dag! Jeg elsker, når det begynder at blomstre i haven. Jeg plantede et par krukker til lige før påske, da var det kun løg, men nu kommer minipåskelilejerne fint
og stedmoder + hyacinther pynter udenfor hoveddøren.
I takt med at erantis’erne blegner myldrer scilla’erne frem
og danner et helt tæppe.
Derimod er græsplænens tæppe en ynk at se på! Men der er håb forude, for min rare havemand var her for nogle dage siden på årets først besøg, og han fik revet godt op i den og spredte jernvitriol, som godt nok gør den brun nu, men det slår mosset ihjel, og så skal der gødes bagefter. Det er lidt sjovt, for vi snakker selvfølgelig om, hvad der skal gøres, og så siger han “han har nok gødning – lad os se, hvad han har” – han taler ikke datid om Søren – det kan jeg godt lide. Og det var jo Søren og ham, der fandt ud af, hvad han skulle gøre, så det er nærmest symbolsk, at jeg er med i snakken!
Men jeg har faktisk for første gang i mit liv betjent en gammeldags havesaks og har klippet den lille lavendelhæk langs terrassen – det gik fint – den var faktisk godt skarp!
Og så fik jeg besøg! Jeg er sikker på, at det er en af dem, jeg har fodret med æbler hele vinteren, for den var ikke bange.
Jeg kunne ovenikøbet lukke terrassedøren forsigtig op og fotografere den, uden at den fløj! Derimod en hunsolsort og nogle spurve, der også tog bad, kunne jeg ikke komme nær nok på.
Han pjaskede sig rigtigt! Selv Whisky forholdt sig roligt, så han fik fred til sit bad – jeg bliver så glad!
Hej
Ja alle de flotte blomster, kan man da kun blive i godt forårs humør af…..
sikke dejlige forårsbilleder, her er vi vel et par eller tre uger efter jer mht til vækst af blomster og busker, jeg glæder mig.
kh.fra Island
Frida
Uhm ja!
Frida, for nogle år siden var vi i Belgien i Påsken, og da kunne vi se, at de var et godt stykke foran os mht forår, det var mest tydeligt, da vi kørte hjemad igen, at vi kørte nordpå.
Og for knap 2 år siden, da Søren og jeg var på en pragtfuld rejse langs Norges kyst sidst i maj, og det var varmt og dejligt i DK, var det faktisk koldt og tulipanerne var først lige ved at springe ud i Trondhjem, og sneen dækkede jorden på Nordkap! Så der fik vi forår flere gange!
Hej Hanne.
Hvor er det dejligt at se foråret komme, det er en skøn have du har, og godt du har god hjælp i din havemand.
Kh fra Laila
Der intet som en badende solsort! De kan virkelig gå til den. Når vi er i Italien om sommeren så sætter jeg ofte en dyb plastiktallerken ud med 2-3 sten i (så den ikke flyver væk) og fylder den op med vand. Selv om det er ved Gardasøen så kommer der “badegæster”.
Det 3. (dit) sort/røde/grå tæppe er fuldt på højde med de to andre. Måske jeg snart skulle prøve mig ud i tæppekunsten igen. Jeg har (så vidt jeg husker) stadig det strandede første forsøg i gemmerne og mon ikke tiden er ved at være til at få det færdigt og ud af systemet. Det er et barne/babytæppe der kun mangler at få foer og bagbeklædning på – og så stoppede jeg der. Hvorfor? Jo, barnet der skulle have haft der døde under fødslen, kvalt i navlestrengen. Ikke kun en omgang, men hele tre om den lille hals. Forældrene blev skilt nogle måneder senere og har begge fået flere børn med en anden. Det er altsammen gået godt. Ellers var der da heller ikke retfærdighed til. Det godt 20 år siden og alligevel får jeg sviden i øjnene og dyb vejrtrækning af at skrive om det. På den anden side så kan man vel sige at vi har fået fem andre børn end ham den lille snurretop der ikke havde tid til at vente med at dø til efter et langt liv.
Sikke da en trist kommentar – og det til et dejligt solfyldt blogindlæg. Hvad tæpper dog kan føre til 🙂
Gitte, vi skal have lov til at friske den slags minder op også! De er en del af vores liv, og jeg tror, det er godt at snakke/skrive om det. Jeg har lige i dag været tilbage på min blog og læst mine indlæg fra Sørens sidste dage, det svider også! Men jeg kan mærke, at det er godt for mig – også at snakke om det.
Min mors første barn døde også i fødslen (hovedet blev trykket, fordi jordemoderen ikke havde travlt med at komme, det var jo en førstegangsfødsel og det gik nok ikke så stærkt!) – der gik mange år, før hun kunne snakke en lille smule om det, selv om hun fik 4 døtre derefter. Jeg tror, vi er blevet bedre til at “lukke op” for de triste ting.
Send mig et billede, når du er blevet færdig med tæppet! Jeg viser gerne billeder af andres patchwork på http://www.kludekoner.dk .