Det var en skam, at jeg ikke havde kameraet med, da Whisky og jeg gik vores aftentur sidst på eftermiddagen i går. For da blev vi inviteret ind i haven hos “Ayla”, en noget mindre schæfertæve, som bor på vores vej. Ayla og Whisky har kendt hinanden, siden de var meget unge, og hver gang vi går forbi, kommer Ayla næsten ud gennem hækken (hun må ikke gå længere) for at hilse på os, altid med et lille skarpt bræf først for at vise, at vi er set!

I går sad Aylas familie på terrassen i det dejlige solskin og fik et glas rødvin før aftensmaden, og så spurgte de, om jeg ikke havde lyst at komme ind, så hundene kunne lege. Det er længe siden, de har leget sammen, og “den vilde jagt” gik gennem haven, rundt om de bede, som Ayla godt ved, hun ikke må rende igennem – og Whisky fulgte bare med!

Hold da op, hvor de nød det! Whisky er meget større end Ayla, men hun er mere “skarp”, og normalt er hun lige lovlig arrig overfor andre hunde, så hun får aldrig lov at løbe uden snor på friarealer, som Whisky godt kan. Men Whisky er hun glad for, så de kunne venskabeligt slås om hendes bold og jagte hinanden uden spor problemer. Det var dejligt!

Da vi gjorde mine til at gå igen, kom hun ligefrem hen og lagde den omstridte bold foran ham: “du må få bolden, bare du bliver!”