For det meste går det jo rigtig godt efterhånden, og selv om jeg savner Søren hver eneste dag, så lever jeg med bevidstheden om, at det var bedst for ham, at han ikke skulle lide mere, at han tog sin sygdom med stor tålmodighed og afklarethed, at jeg gjorde alt for ham bedst muligt, og at jeg måske ikke kunne have holdt til det i meget længere tid.
MEN! Der er dage som i dag, hvor jeg bare er trist og føler, at han mangler i mit liv! Jeg tager mig i at ville spørge ham om noget, fortælle ham noget, snakke med ham om ting fra vores liv og vores familie.
Jeg savner allermest et knus!
Hej
Ja og selv om vi andre gerne vil give dig et knus, er det jo et af Søren som tæller mest!!!
Men jeg er sikker på at Wisky gerne vil have et knus af dig og så får du nok “et glad slik om munden ” af ham….. smiler…..
KNUS Hanne
Det gør jeg, HANNE! Og hvor er jeg dog glad for ar jeg har ham – det er godt selskab! Det fortæller jeg ham hver eneste dag 🙂
Det kan jeg godt forstå……stor hilsen og knus herfra
Du får da lige et cyperknus fra mig. Og et stort tak for måden du skriver på – det går lige til “det” sted i hjertet hvor det gør noget. Det gør mig klogere og du giver en varme som du nok ikke selv ved du giver.
Tak!
Hej Hanne.
Jeg kender følelesen og den slipper du nok aldrig.
Du kommer aldrig over tabet – men lærer at leve med det.
En klog kone sagde til mig: Græd ikke over at din mand er død, men glæd dig over at han har levet og at du var en stor part af hans liv.
Vores mænd var måske lidt ens med hensyn til at vise følelser, men når man har levet sammen i så mange år, vil mange ord – der aldrig blev sagt – være unødvendige.
Meget gode venner af Leif og mig i mange, mange år, er nu i samme situation, som du har været i og det går stærkt.
Hun sagde til mig at hun – før i tiden – ikke kunne forstå at jeg kunne talte så åbent om Leif og det der skete.
Men nu – nu havde hun set at det nok er den bedste mulighed for at komme hel igennem det.
Kærlig hilsen Lis.
Kære Lis
Tak! Jeg er sikker på, at du har ret, og vi har godt af at tale åbent om vores tab, vores tanker og følelser. Det er hårdt, men værre at skjule eller fortrænge.
Tak også til Inge-Lise og Gitte, det er rart også med “cyber-knus”!
Hej Hanne.
Du har klaret det rigtig flot, og dejligt at du vil dele det med os der læser din blog.
Varme tanker fra Laila
Tak Laila!
söde Hanne, du skal da også have et virtuelt knus herfra. ja, sorgen og savnet kommer man nok aldrig helt over, og der er jo kun gået kort tid siden du mistede din mand. vigtigst er nok at man, både overfor sig selv og andre, er ærlig omkring det og erkender sine fölelser og giver dem lov til at fylde i sit liv. der vil med tiden gå længere mellem sådanne dage, men de vil aldrig helt holde op med at komme. min elskede bror döde for snart tre år siden og der kommer stadig dage hvor jeg bare er ved at knuses af sorg og savn og vrede over at han ikke er her mere. men, de dage bliver sjældnere, og istedet er der flere dage hvor jeg tænker på ham med smil og glæde.
kh.fra Island
Frida
kh
Tak skal du have for de kærlige ord, Frida!