Den lyserøde sky ser man straks man kommer ned ad vejen, hvor jeg bor for enden, med et dejligt grønt friareal på den ene side

– den fine lysegrønne kulisse, som fællesarealet danner, nyder vi godt af hele året.

– de træer, som for 30 år siden blev plantet langs “vores” vej, springer også ud nu og er med til at fremhæve de buske, vi selv har i hver vore haver. Tænk, der er faktisk nogle på vejen, som forsøgte at få dem alle fældet for nogle år siden. Søren fik projektet standset, før de nåede ned til os, og de kom til at genplante længere oppe ad vejen, for det står i beplantningsplanen for området, at der skal være levende hegn på den ene side, bøgehæk og løvtræer langs vejen! Han var ikke at spøge med i sådan nogle sager!

– jeg ved godt, jeg er fræk, når jeg tager sådan nogle billeder i modlys – jeg er overhovedet ikke inde i reglerne for fotografering! Men det ser da godt ud! Troldnøddebusken ved siden af den japanske kirsebær er også blevet utroligt høj og springer ud nu.

Haven har også sine hemmeligheder:

Jeg kan ikke bruge den lange stige for tiden, for i carporten, hvor den hænger, har en solsort rede med æg! Og selv om jeg parkerer (det er bilens tag forneden i billedet) og lader døren stå åben, mens jeg bærer ind, eller bagklappen står åben for Whisky, så flytter den sig ikke. Jeg kan kigge den lige ind i øjnene, når jeg står ind og ud af bilen, vi kender hinanden!

– og ovenover køkkenvinduet er der ved at blive bygget en rede mere på den hylde, Søren satte op for en del år siden til det samme. Han ville nemlig ikke have dem i carporten. Men jeg nænner jo ikke at rive den ned. Jeg krydser bare fingre for, at der ikke er en kat, der opdager den!