Enkelt og spændende

Jeg falder altid for de modeller, som Lene Krogh, Patchworkværkstedet, Taulov laver. Her er 2 dækkeservietter, som blev vist på Quiltefestivalen i Aulby forleden, begge meget enkle, men søde og anderledes. Det er lige med at få idéerne.

Der er vældig stor forskel på det, butikkerne kommer med til sådan et arrangement. Jeg kan godt forstå, at det er et stort arbejde, for der skal jo altid helst være nye modeller, og falder de nu i smag hos kunderne?

Ligeså med stofferne, vi skal nok få øje på de nye og spændende stoffer! Og uanset hvor stort et “lager” man har derhjemme – så kan man ikke dy sig, der skal liiige lidt med hjem! Det gjaldt da også for mig, og selv om jeg ikke kom ret meget rundt til butikkerne (jeg havde jo travlt med puttetæppeboden og med at fotografere til hjemmesiden!) så købte jeg et par mønstre med tilhørende stof. Det skal nok blive vist frem her.

Nu er jeg i gang med et længe bestilt slumretæppe, som jeg prøver at få færdigt til Pinse.

Og så har jeg i dag sagt ja til endnu en bestilling, men heldigvis med lang leveringsfrist. Nu må vi se, det er ikke sikkert, det tager så lang tid. Men jeg har lovet at quilte et sengetæppe, som en mor ikke nåede at blive færdig med, før hun døde for kort tid siden. Det er en gave til en datter, som moderen selvfølgelig har glædet sig til at give hende, og det kunne jeg ikke sige nej til.

4 tanker om "Enkelt og spændende"

  1. Åh, skønt at der kommer flere billeder – jeg har kikket mange gange i dag. Skulle have været til bryllup i København, men fik lungebetændelse igen. Så jeg/vi kom ingen steder. Jeg er også altid helt vild med Lene fra Taulovs smukke ting – bare hun dog havde en hjemmeside!! Godt Hanne, at du har taget billeder.
    Knus Kirsten.

  2. Kirsten, der kommer flere billeder på hjemmesiden. Der er så mange, og jeg skal lige skal have dem redigeret.
    Vi må lige se at “fyre” under Lene mht at få en hjemmeside!
    Det er da noget værre noget med dig og lungebetændelse! får du et ordentligt tjek?

  3. Hej Hanne.

    Ja Lene er god til det med stoffer og farver, og hun ligger ikke så langt fra Frederici, og er altid hjælpsom og sød, når jeg kommer derud. Dejligt at se dine billeder fra quiltefestivalen, der var meget kø da jeg var der, men godt det bliver bakket op.

    Kh fra Laila

  4. Laila, det var nok torsdag, du var der, der var utroligt mange mennesker. Fredag var der bedre plads. Men det er en dejlig tradition med den Quiltefestival, hyggeligt og ikke så voldsomt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *