Jeg har jo aldrig lavet havearbejde – selv sidste år beskar Søren selv sine roser, siddende på en stol og med min hjælp. Men nu har jeg selv gjort det i år – ikke før nu, for vi har jo stadig haft nattefrost. Det er sådan nogle kønne lakrøde roser, Allotria, som står langs indkørslen, og de blomstrer meget flittigt hele sommeren og efteråret. Det tror jeg bestemt også, de vil gøre i år, for der er fine skud, og jeg fik klippet alle de visne grene væk og lidt ned på de friske.

Men kors, hvor jeg rev mig, de har godt nok nogle skarpe torne! Så de stak både gennem handsker og udenom! Så mine hænder er noget forrevne nu.

Det var temmelig underholdende, for Whisky var en interesseret tilskuer, og solsorteparret, som har rede med unger i carporten, vidste ikke rigtig, om de turde flyve forbi os med næbbene fulde af orme, så de fandt alle mulige omveje bag om buske og under bilen, men instinkterne er stærke, så de kom frem til de sultne næb! Der skal noget til med den fart sådan nogle unger har på.