1, 2, 3 ,4, 5 gule næb kan jeg tælle, når jeg står op på en skammel – hvilket jeg kun har gjort denne ene gang for at tage et billede. Jeg troede faktisk, at der kun var 3. De har det tydeligvis godt, men det tror pokker, som forældrene flyver i pendulfart med næbbene fulde af orme!
Da jeg opdagede reden og hunnen på stigen i carporten, nænnede jeg ikke at tage den væk, men jeg er stadig nervøs for, om de skal blive opdaget af en kat eller en skade, som vi har mange af – og de er nærgående, så jeg krydser fingre! De bliver jo ikke i reden ret længe, og de er store nu.
Hvor er de kære – håber, de får lov til at leve.
Knus Kirsten.
Ja, Kirsten, du kan tro, jeg kigger derop hver eneste gang, jeg passerer, for jeg kan jo se næbbene, også uden at gå helt derhen. Men iøvrigt er de jo vant til, at jeg står ind og ud af bilen ca 50 cm fra dem og næsten i øjenhøjde.