GRRRR! ØV! Min maskine kan ikke lide batikstoffer!

Nøj, hvor har jeg skummet! Jeg er ved at sy et tæppe af batikstoffer, som jeg elsker – det er så skønne farver og mønstre, der er i batik/Bali-stoffer. Men min symaskine gør (igen) knuder – helt bogstaveligt! Den syede ellers så pænt i sidste uge, da veninden monterede et babytæppe, og der har heller være spor vrøvl, mens jeg syede det store sengetæppe, hvor en del af syningen foregik på maskine.

Men nu var det galt igen

Der var én i går, der kaldte det, at “den syr rya på bagsiden” – ja det skal jeg love for, og det sker med en skramlende lyd, så jeg bliver lige forskrækket hver gang. Nogen gange syr den pænt et stykke tid, andre gange er det for hver 10 cm! Jeg har både skilt spolehuset ad og børstet fnuller væk, jeg har skiftet nål adskillige gange, men det blev ved. Og jeg er nødt til at tråden maskinen helt om hver gang, så vi er ikke gode venner, maskinen og jeg!

Så fik jeg et tip af en meget erfaren maskinsyerske: det kan være, at det er fordi den ikke er glad for at sy i batikstof, det er jo ret hårdt og tæt. Prøv en jeans-nål.

Det hjalp! Den laver “rya” engang imellem stadigvæk, men slet ikke så ofte, og nu er jeg da færdig med at sy toppen.

Der er også syet kanter på, så nu må vi se, hvad den siger til quiltningen!

14 tanker om "GRRRR! ØV! Min maskine kan ikke lide batikstoffer!"

  1. Sikke da en gang bøvl. Sørg for at have enten en topstitch 90 eller en almindelig 100 nål hjemme, så kan det være quiltningen kan gå “som en leg”.

  2. Hej Hanne,
    modsat Maria vil jeg foreslaa enten en Jeans naal #75 eller en Quilting naal #75. Det er dem jeg har brugt i alle de mange aar jeg har syet og quiltet med Batik stofferne. Netop fordi de stoffer er saa taet vaevet, gaar en finere naal nemmere igennem ( finder et hul mellem traadene), mens en tykkere naal knaekker traadene og laver huller, saa sytraaden bliver trukket for let igennem. Jeans naalen er en staerkere naal, mens quilting naalen er designet paa en speciel maade saa den lettere gaar igennem flere lag. Jeg taler selvfoelgelig om Schmetz naalene. Ogsaa skift naalen ofte.
    Good luck!
    Ann

  3. Hej Maria og Ann
    Det er netop en jeansnål, jeg synes, det fungerer bedst med. Så vil jeg prøve mig frem med quiltnål, jeg er ved at samle det nu. Tak for jeres råd!

  4. Hej Hanne
    Jeg har også oplevet problemer med at sy i batik, men det har været ved quiltningen. Jeg har fundet frem til at quiltenålen gi´r færrest problemer.
    Hils og pøj pøj til dig og din symaskine ;-), det er så træls at have “uvenner”.
    Mona

  5. Hej Hanne.

    Det er da træls, men man må jo prøve sig frem, du får jo en masse gode råd. Jeg har en gammel Bernina, den tygger igennem det hele, men det er jo klart jo mere avanceret maskine er jo sværere er det.

    Flotte farver er det me bali stoffer dem holder jeg også meget af.

    Kh fra Laila

  6. Tak skal I have for rådene! Det ser ud til, at Ann’s råd om en Schmetz quiltenål #75 virker! Hvor heldigt, at jeg netop købte quiltenåle af det mærke med hjem, da jeg besøgte Ann i Vancouver! Så nu går det derudaf!

  7. Kunne det være noget med spændingen? Det ligner sådan noget på bagsiden, som jeg fik vist på symaskinekursus. Og det var noget med at ændre på spændingen. Jeg har jo ikke meget forstand på det – men måske det hjælper.

  8. Ulla, min maskine skal man ikke selv regulere spændingen på, så det er det ikke. Men jeg er sikker på, at det er batikstofferne, de er jo meget tæt vævede og dermed hårde at sy i. Det hjalp at skifte til en jeansnål. Og quiltningen er gået som smurt med en Schmetz quiltenål #75, som Ann foreslog! Så nu er det bare kantebånd!

  9. Hej Hanne,
    Godt at raadet virkede, det er ikke altid nemt at give raad.
    Sig til, hvis du vil have nogle flere quilte naale, de er nemme at sende i en kuvert og ofte paa tilbud.
    Ann

  10. Tak skal du have, Ann, nu er lukkekanten også syet på, jeg beholdt quiltenålen i, og det gik som en leg!
    Der skal nok komme billeder, Garn, hund og kat – ja, jeg elsker farver! og jeg tror, det er lykkedes – igen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *