Nu skilter jeg jo ikke her på bloggen, når jeg rejser hjemmefra – heller ikke, da Whisky og jeg tog på pinseferie i Blåvand hos kusinerne i deres dejlige stråtækte sommerhus. Og jeg tager forskellige forholdsregler herhjemme og på bloggen!
Men da jeg havde pakket bilen med sengetøj, bagage og hund og kørte herfra, holdt der en bil på hjørnet næsten overfor, fuldstændig umotiveret og med 2 mænd, der bare sad i bilen og lavede ingenting! Hvad gjorde de der for enden af en lukket vej? De kunne nemt have set, at jeg pakkede til ferie! Uroen sad i mig, og jeg vendte først om og snakkede med en af naboerne, som også syntes, det var mærkeligt. De skulle nok holde øje med huset og sætte en bil i carporten. Men alligevel kørte det i hovedet hele vejen til Blaavand. Jeg så et ryddet og gennemrodet hus for mig! Hvorfor har jeg nu ikke fået installeret alarm som andre af naboerne?
Først da jeg havde ringet til en anden nabo, der havde nøgle til huset og ville gå herover nogle ekstra gange, faldt jeg til ro, og da hun ikke ringede i løbet af Pinsen, holdt jeg op med de grimme tanker!
Hvad skulle man gøre uden gode naboer!
Det blev en kold Pinse – i hvert fald ved vestkysten. Det sædvanlige turistmylder i Blaavand trængte sig mere i butikkerne, som holder åbent alle dage, end på gaderne, hvor der plejer at være afslappet spadseren og masser af mennesker på de udendørs caféer.
Selvfølgelig tog vi også vores sædvanlige shoppingtur – det hører med – og jeg fik købt 2 par gode sko, men husets lune stue lokkede mere!
Det lykkedes jo for mig at få det batiktæppe færdigt, som jeg havde lovet Alice at sy – her fotograferet i blæsevejr på deres terrasse, og hun blev meget glad for det. Alice er en høj pige, så selv om det er et slumretæppe, er det over 2 meter langt.
Der er en meget smuk batik på bagsiden også, den passer bare perfekt til tæppet.
Heldigvis er kusinerne glade for Whisky og han for dem – han hyler af glæde, når vi drejer om hjørnet til deres hus! Og han får meget hurtigt ejerfornemmelser – han er jo en hyrdehund!
Han løber løs på grunden, der er plantet til som naturgrund med kuperet terræn, lægger sig i lyngen og stikker ikke af, men gør behørigt af forbipasserende!
Og i stuen har han også fundet en fast plads, hvor han kan holde øje med fugle og mennesker!
Vi var også på besøg hos en veninde, der syr patchwork, hvor jeg tog flere billeder af ting, hun havde syet, siden jeg var der sidst, men også af dette smukke tæppe i japansk foldeteknik med hør og blå japanske stoffer, som jeg har set før, men som har fået en ny og meget flot plads i stuen. Et lille minus er dog, at man ikke kan se kimonoerne på bagsiden!
Jeg faldt pladask for denne flotte store kat, der er dørstopper i entréen. Den har en lys og en mørk side og er ca. ½ meter høj.
Og da vi så kom hjem i dag, så var solsorteungerne fløjet fra reden, og jeg tror, det er gået “naturligt” til, for der ikke tegn på, at en kat eller skade har været der. Nu er det så ét kuld tilbage et andet sted i haven. Og så det svineri, som det første kuld har afleveret i carporten – men jeg havde jo accepteret deres tilstedeværelse!
Meget flot kat…. muhhhh!
Og superflot tæppe til Alice.
Smukt, smukt tæppe – heldig motager 🙂
en kat – i liggende udgave, ville garenteret være god til at holde træk ude når døren er lukket *s*
Helle, du kan sikkert se, at tæppet til Alice er en variation af tæpperne til Thomas og dig?
Pas nu på, at du ikke muhh’er så meget, at du får en kat i stedet for den vin-ko, du muhh’er efter!
Det er altså skrækkeligt, at man skal være nervøs, fordi et par unge mænd holder stille i en bil. Desværre er det blevet sådan i vores lille land. Det var da godt, din uro blev gjort til skamme.
Det er et meget, meget smukt slumretæppe, du har syet. Batikstoffer er så dejlige. Heldig modtager!
Hej Hanne.
Godt du har gode naboer. Det er guld værd.
Flot tæppe du har lavet. du har nok at se til, med de bestillinge du har på forskellige ting.
Kh fra Laila
Tak skal I have! Ja, det er dejligt, at jeg har gode naboer! Det skønner jeg virkelig på, vi er gode til at passe på hinanden og hjælpe hinanden.
Tæppet er samme mønster – fra en Kaffe Fassett bog – som jeg har syet til svigersøn sidste år og datter i år, bare med andre kanter.
Hej Hanne.
Virkeligt smukt tæppe du har syet i Batikfarver Hanne, det er helt
utroligt, hvad du får lavet :-).
Ja, det er dejligt med gode naboer!
Kh Bente
hvor er du bare heldig med de gode naboer, men jeg er nu enig med Annelise at det er da lidt tankevækkende at samfundet er blevet sådan at man bliver nervös fordi man ser to mænd sidde og sludre i en bil, ikke? dejligt smukt tæppe du har lavet, og den kat er en rigtig god og sjov idé.
kh.fra Island
Frida
Tak skal I have for roserne!
Du har helt ret, Frida, jeg bliver også selv gal i hovedet over, at man skal blive så urolig over at se 2 mænd sidde i en bil og sludre – eller hvad de nu foretog sig! Men hvis du kendte vores lille lukkede vænge, ville du også undre dig over, hvorfor de helt umotiveret holdt der.
Normalt regner jeg Whisky for min bedste indbrudsforsikring, men han var jo med mig, og det kunne de jo se!
Jo jeg kan godt se det er en variation af vore havetæpper
Helle – der slet ikke siger noget…. jo måske et lille vufff!