Mariannes tragedie, som jeg omtalte i går, har rumsteret i hovedet lige siden (og i mange andres). Vi ved aldrig, hvad dagen bringer – og vi burde leve efter det! Nyde hvert sekund, vi ved ikke, hvad der sker det næste, eller i morgen eller i overmorgen.
Det er klart, at dette også bringer mange andre tanker og minder op i mig. Men det er jo en helt anden historie. Vi var et gammelt par, der havde mange gode år sammen – op og ned som jeg plejer at sige, men sammen – vore børn var forlængst fra reden og har hver deres med familie, jobs, hus osv, vi vidste godt, at det var afmålt tid, vi havde/har tilbage.
Og det vigtigste i den sammenhæng: vi havde et langt forløb, hvor vi kunne indstille os på, hvad vi vidste ville ske. Vi tog en lang afsked, kan man sige, familien ligeså. Og jeg synes stadig, at det var godt for Søren, at det ikke blev værre til sidst, og at han døde hjemme i sine egne omgivelser.
Men vi bestemmer ikke selv! Og det er nok meget godt. Men for et chok og en tragedie for netop denne familie !
hej Hanne
Ja lev livet og nyd det. Det kan ikke siges for tit……..
Hvor er du dog et sødt og potitivt menneske
Tak Carin!
Hej Hanne.
Ja vi skal huske at leve i nuet, nyde de gode stunder vi har med familie og venner. Det lyder du til at du kan.
Flotte puttetæpper og dejlige stoffer til at montere med.
Kh fra Laila
Måske er det når den slags sker, vi bliver mindet om at vi ikke selv bestemmer når vi vil her fra. Tit kører livet bare der ud af og vi glemmer at nyde det. Syntes måske også det er letter når vi fik lov at sige farvel, men det var nu også svært da man stod i det. Nej vi må huske at glæde os imens vi kan. Gør mig meget ondt for den lille famillie.