På Quiltefestivalen i Aulby fik jeg en pose stopfuld med blokke til puttetæpper, både 2010 mønsteret og 2009-mønsteret, som jo skulle have været afleveret i januar. Men da der var 33 blokke, kan der blive til et helt tæppe, så er det OK, og det er fine klare farver, så det er jeg i gang med at montere.
Og så er der kommet 2 dejlige blade: Kludemagasinet i går og Håndarbejdsbladet – i tråd med tiden – i dag
I dem begge er der artikler om Projekt Puttetæpper! I Kludemagasinet handler den store 4-siders “Kvartalets Quilter” om en af vore mest flittige og dygtige tæppetanter – Birgith Lorenz – det er en rigtig god artikel og dejlige billeder af nogle af Birgiths flotte tæpper og hendes fiskekasser med dele til fremtidige tæpper, som jeg også har beskrevet her på bloggen, da styregruppen i PP besøgte Birgith sidste år.
Jeg glæder mig meget over, at Kludemagasinet også lader andre få indblik i en dygtig quilters arbejde.
Håndarbejdsbladet har 2 fine artikler om HANNEs og et meget specielt kursus, hun har afholdt med Vikki Pignatelli og Lone Schaadt i det lille forsamlingshus i Vejerslev!
Og om Projekt Puttetæpper og mig!
Det kan jeg da kun være glad og stolt over!
Redaktøren mener, at der vil komme yderligere blokke til puttetæpper på grundlag af artiklen og mønsteret, som følger med bladet! Ja, det er så også i orden! Det er spændende, om hun har ret! Vi skal nok få lavet tæpper af dem, hvis hun får ret.
Håndarbejdsbladet kan bl.a. købes i HANNE’s netbutik.
Hej Hanne
Ja det er da altid dejligt med omtale…. og super flot artikkel med Projekt puttetæpper.
Den i Kludemagsinet har jeg desværre ikke læst endnu…..
Spændende at se hvad der kommer “ud af det”
Hej Hanne.
Det skal nok give noget . Jo mere det kommer frem, jo flere får øje på den gode ide . Flotte lapper der er blevet givet.
Kh fra Laila
HANNE og Laila – det er præcis, det jeg kan se der sker! Vi skal bare hele tiden sørge for at fortælle om puttetæpperne, eller sørge for at få omtale, så sker der endnu mere. For alle kan jo se, hvor dejlige tæpperne er og hvilken glæde, de bringer!