Det er åbenbart ikke kun mig, der er ved at blive vanvittig af at høre på de horn, de blæser i i Sydafrika under fodboldkampene! Jeg hørte i TV, at der er mange som mig, der ikke engang kan holde ud at høre det under TV-transmissionerne! Så hvordan må det være at høre på i virkeligheden?

Det er godt, man kan vælge at lave noget andet, og så enten høre noget god musik, en lydbog, eller se en naturudsendelse – eller rettere “høre TV”, som jeg plejerat sige, når jeg syr, men har TV åben for at have noget at følge med i.

Jeg fik presset og syet kanter på den top, jeg er ved at montere til et puttetæppe af blokke, jeg modtog forsinket. Man kan ikke rigtig se det, men den yderste kant er mørkegrøn, det skulle være noget roligt, og det orange til den smalle kant havde jeg “på lager”, den er næsten samme orange som firkanterne i blokkene, jeg synes, det samler meget godt.

Det orange er iøvrigt ved at være noget af det sidste, jeg har tilbage af lampeskærmestof i lige den farve. Jeg har i årevis af en nabo fået rester af meget forskellige fine lærredsstoffer fra lampeskærmeproduktion. Hun arbejder på en virksomhed, der laver lampeskærme, og de fik stof i mange forskellige farver og mønstre på kæmpestore ruller, der var for lange til den maskine, hvor stoffet skulle skæres. Derfor blev en ende af rullen savet af med en maskinsav! Og de korte ruller blev bare smidt ud! Det var ovenikøbet en udgift for fabrikken, så det var jo til begges fordel, når naboen kunne hjembringe dem til mig – eller andre. Lige netop dette orange var et fejlindkøb, som naboen selv fik til at klippe op til duge til ægtemandens runde fødselsdag i et forsamlingshus, og så fik jeg det hele med hjem efter festen! Desværre er produktionen lagt om, så de ikke har disse lange ruller mere, men hvor har de skæve stofruller gjort gavn i meget patchworkarbejde! Og jeg har stadig nogle – blomstrede, sorte, hvide, stribede osv. De er virkelig meget anvendelige.