Nærmest ved et tilfælde havde jeg lagt disse 3 stoffer ved siden af hinanden og kunne lige se, at det kunne bruges til noget!
De er alle fra “lageret” af puttetæppestoffer, som vi har fået foræret eller har købt billigt til brug for bagsidestoffer el.a.
Det er lidt snyd med dette, som er trykt, så det ligner færdigt patchwork. Men det er så yndigt, og der er nok til midten af et tæppe, så med de 2 andre som brede kanter, og hvis jeg laver en sød quiltning langs de optegnede linier imellem “blokkene”, så kan det blive et rigtig sødt puttetæppe – tror jeg. Det er forsøget værd.
Og sådan helt snyd er det jo ikke, når jeg iøvrigt syr det sammen med andre stoffer og quilter det – vel? Det dur jo ikke at skære det i stykker, for så er der intet sømrum.
I min verden er sådan noget ikke snyd – men udelukkende “kunstnerisk frihed”. Tæppet bliver flot, nogen bliver glade, og du udgiver det jo ikke for noget det ikke er.
Jeg er sikker på at det kommer både til at glæder og luner, hvor det nu kommer hen!
Hej Hanne.
Det er da smukt som det er, ville være synd at skære i det. Jer er spændt på det færdige resultat.
Kh fra Laila
Jeg er helt enig med de andre, det er da så smukt i sig selv.
Jamen, det tror jeg også, det bliver. Og det der med “snyd” eller “finere” f.eks. om det er maskinsyet eller håndsyet, det synes jeg er uden mening, det er jo resultatet, der tæller.