Det var ærgerligt, jeg ikke havde kameraet med ude at gå tur ved søen med Whisky i dag! Lige som vi gik ned mod søen (Whisky uden snor), så jeg en andefamilie svømme ud fra bredden. Jeg holdt mig en lille smule tilbage, for at Whisky ikke skulle løbe ud og skræmme dem, men jeg var alligevel tæt nok på til, at jeg er overbevist om, at ællingerne var helt nyudklækkede, de var bitte små, men svømmede fint omkring andemor, mens andrikken svømmede lidt ude på fløjen og tilsyneladende holdt øje med dem.

Jeg talte 13 ællinger! Jeg ved, at det er vigtigt, at ællingerne kommer i vandet samme dag, som de er klækket, for mine forældre have en sjov oplevelse for mange år siden, hvor de boede midt i Kerteminde, ikke langt fra “Andekæret”. De boede i en forretningsejendom i en  lejlighed på 1. sal, hvor der var fladt tag ud over en del af forretningen. Der opdagede de, at en and havde bygget rede og lå på 11 æg, og de var meget bekymrede for, hvordan andemor skulle komme ned fra 1. sals højde med ællingerne, så de holdt øje med dem, men hun ville absolut ikke have hjælp, da æggene klækkede på en og samme dag, hun hvæsede ad min far, som ville have båret dem ned.

Nej, nej – hun hoppede ned på et halvtag i gården, kaldte indtrængende på ællingerne, som lydigt lod sig dumpe først derned og siden helt ned på jorden, da hun gentog seancen! Fint og helskindet allesammen! Og så dappede de ellers af i samlet trop ad fortovet på den befærdede gade ned til “Andekæret”, hvor de fulgte mor’en til søs!

“Mine” ællinger svømmede samlet tværs over søen til marken med køer på den anden side – og Whisky opdagede dem ikke.