Flyttelæs
Jeg ved, at jeg vil savne dem! Men beslutningen blev taget i foråret (før Søren blev syg), det skulle være sidste sæson med undulaterne, som jeg har haft i over 30 år! Og iøvrigt også nogle år som helt ung, hos mine forældre. Jeg har altid gået meget op i at passe dem, kendte de enkelte individer, passede redekasserne og forlængede ynglesæsonen med kunstigt lys, sørgede for at beholde de farver, der var spændende og havde efterhånden en flot bestand. Men der er meget arbejde ved dem, og hvis jeg skulle have fortsat, skulle buret have været repareret inden vinteren.
Og nu fandt vi så en rigtig god ny bolig til dem, idet et af plejehjemmene her i byen har en stor voliere, hvor der har været fugle, men nu kun er nogle få høns. Plejehjemspersonalet vil gerne give beboerne noget livligt at se på, og nogle kan også have glæde af at deltage i pasningen. Beboerne har stemt om og vedtaget idéen, så i dag var dagen, hvor alle 30 undulater samt den lille dværgvagtel blev indfanget her til morgen og kørt op til plejehjemmet.
Buret gøres klar
Søren hjalp med at sætte grene og pinde op (drlv om det var lige ved at være for meget for ham), samt de gynger, han selv har lavet og medbragt, så de har noget, de kender og er glade for. Og de første beboere kom hurtigt til i det dejlige vejr for at se til og kommentere.
Og så flyttede jeg dem ind under stor opmærksomhed! De får rigtig god plads, meget mere end hós os, og så har vi endda kun taget ½ voliere i brug, mens hønsene går i den anden del. Senere kan de få lov at flyve i det hele.
Jeg håber at alle parter får glæde af hinanden og vil nyde at besøge dem!
Hvor betænksomt, at de ældre beboere kan nyde dine fugle, og at de samtidig får en større bolig, gør det jo lidt nemmere at slippe dem, ikk’?
Inge, du har helt ret, og det er bestemt også meget nemmere for mig at slippe dem på denne måde. Men det er altså underligt, at der er så stille derude!
Ja Hanne, det forstår jeg godt.
Hej Hanne
Ja det må ha været en meget stor beslutning.
Men det er da dejligt at du lige kan tage op og se til dem.
Kære Hanne.
Jeg får altså helt ondt i maven. Kan godt huske, hvor svært det var at skulle skilles fra mine, da jeg blev syg og ikke længere havde kræfterne til at passe min undulatfarm!!
Men denne løsning er bare perfekt!:-)
Du kan gå hen og snakke lidt med dem en gang imellem!
KH-Marianne
Marianne, børnene og jeg har lige snakket om, at vi skal gå hen og besøge dem en dag, mens de er på ferie. Deres Far er ved at hjælpe Søren med at bryde buret ned.