Når man holder ferie, skal man da også have noget håndgribeligt med hjem – ikk’ ? Så vi shopper også i forskellige spændende butikker rundt på Bornholm – og der er jo nok at besøge! I går besøgte vi det meget lækre “Hvide Hus” ved Gudhjem, hvor jeg har været før. Der er så meget lækkert at kigge på – i den dyre, men også kvalitetsmæssigt høje kategori. Tøj til både ham og hende – ja, sønnen ville egentlig ikke have væet med, fordi han regnede det til “pige-ting”, men han prøvede og købte også en stråhat til at skåne hovedet mod solen. Det samme gjorde jeg, for jeg kan godt mærke, jeg skal passe på med mit tynde hår, men jeg bliver vist aldrig dus med at gå med hat! Svigerdatteren sprang ud i det og købte en super lækker vinterfrakke, den er så flot til hende.
Og jeg faldt pladask for denne lækre taske, jeg kunne simpelthen ikke ikke undlade at tage den med hjem! Den har en rigtig god størrelse, der kan være meget i den, uden at det er i indkøbstaske størrelse og noget mindre end min skønne Namaste strikketaske, som jeg har med herover med både strikke- og sytøj. Der kan sagtens være et strikketøj i den, og der er mange lommer til alt muligt. Det bedste er skindet, som er tykt og blødt. Den bliver jeg glad for!
Vi var også på bolchekogeriet i Svaneke!
Og der kom jo også noget med hjem – der kommer af og til børn – nabo- og børnebørn – på besøg, og hvem ved, hvornår jeg kommer herover igen?
Nu kan jeg ikke holde til de lange traveture med naturvejleder Søren Sillehoved, som søn og svigerdatter er blevet så begejstrede for, men det gør ikke spor, for så hygger vi 2 “gamle” os her, eller hunden og jeg. Jeg synes, det er dejligt sidde i solen med mit strikketøj, jeg har fået startet op på en FLS = February Lady Sweater i meget tyndt garn: Geilsk tynd bomuld/uld (den gamle). Det kræver lidt regnearbejde, fordi det er så tyndt garn, men det er netop meningen, at det skal være en meget let sommertrøje, og det er meget dejligt at strikke i.
Den praktiske sytaske, som Ann i Vancouver lavede til mig for 7 år siden, da jeg skulle flyve til Filippinerne er også med på Bornholm. Den har gode plastiklommer med lynlås til alle de forskellige sygrejer, skabeloner mm, så der er styr på det hele, når jeg nu omsider – grin bare! – er gået i gang med “Ud i det blå”-månedsprojektet fra HANNE’s, det som andre syede for 3-4 år siden!
Det fik jeg ikke syet den gang, men nu trængte jeg lige til et projekt “over pap”, og jeg kender jo resultatet og ved, at det bliver rigtig flot.
Så det syr jeg på i solen!
sikke en dejlig ferietur du har dig, og lækre, lækre projekter du arbejder på. fortsat god fornöjelse!
kh.fra Island
Frida
Ja det skal da nok blive flot, og sikken ferie du har, herligt.
hej
Det lyder jo til en rigtig ferie, med hygge, butikker og ikke mindst PATCHWORK – ja flot patchwork…. glæder mig til at se dit patchwork tæppe færdig, men så lang er ferien vel ikke ???
Ja ja, jeg syede først “ud i det blå” lige før jul, så du er ikke den eneste der er bagud.
I er bare SÅ heldige med vejret på ferien. Dejligt.
Det ser ud til at være en SÅ lækker en taske!!! Du har god smag 🙂
Hm, jeg må jo ndrømme, at det der med BOM (Block Of the Month), det er jeg ikke så god til – jo, jeg synes, det er spændende at sy blokkene, men så kniber det med at få dem monteret og quiltet! Den næste UFO, der skal færgiggøres, er være Helene Juuls Asiatiske BOM http://www.helenejuul.dk/asiatisk_bom.htm som egentlkig ikke mangler ret meget i at være færdig, og den er rigtig køn!
Tak skal du have Teresa, tasken er indviet i aften, hvor vi har været på et hyggeligt familiebesøg hos en gammel kaptajn i Rønne, og jeg kunne konstatere, at strikketøjet godt kunne være der.
Det ser ud til, at vejret holder de sidste dage også!
Tillykke med den nye taske! Jeg har også været i den butik og når vi snart skal til Bornholm igen så bliver det helt sikkert til en nyt besøg! Der er så meget fint at kigge på, og en dejlig tur i haven også! Hvis ikke i har været der endnu, skulle i prøve Bamsehuset, mener det ligger lidt længere mod nord!
Rigtig god ferie!
Hej Hanne.
Så flittig du er, det ser godt ud både strikke projektet og dit patchwork, jeg tro ikke der er mange ufoer hos dig ha ha.
Ha en god ferier.
Kh fra Laila
Fru Larsen, Bamsehuset besøgte vi med den ældste søn og familie for 4 år siden, hvor børnebørnene fik hver en stor, meget livagtig hund! Det er imponerende, hvor mange små og store bamser, de har der.
Jo, Laila Brøgger, jeg har også UFO’er, men de skal nok blive færdige på et eller andet tidspunkt, nu hvor sidste års “stilleperiode” er historie.