Det er ikke så sjovt at se det sort på hvidt, selv om det formentlig ikke er nyt. Søren blev scannet i sidste uge, og i går fik vi resultatet bogstaveligt sort på hvidt, idet vi så scanningsbillederne, som viser, hvor udbredt metastaserne er i bækken, ryg og skuldre samt i halsregionen. Vi tror stadigvæk på, at behandlingen har stoppet udbredelsen, men når man ikke har set det før, kan det godt virke lidt skræmmende.

Omvendt synes vi jo, at det er fint med den åbenhed, der er omkring det, og synes, at han får en rigtig god og omhyggelig behandling.  Han får en meget hyggelig snak med den svenske overlæge – også om andet end sygdom, f.eks. bærplukning i Sverige, som vi har prøvet mange gange under ferier i Värmland og Dalarna. Det er dejligt, at det kan være så afslappet, når det jo faktisk er en alvorlig sygdom.

Og det næste er så en røntgenundersøgelse af halsregionen, det er et følsomt område, der skal holdes øje med.

Det vigtigste for os er stadigvæk, at Søren ikke har smerter, heller ikke nu, hvor han er gået meget ned i doseringen af smertestillende medicin.