Aldrig færdig med japansk foldeteknik

 

Nu lå det stille, mens jeg var på Bornholm, men jeg er færdig med alle blokkene og godt i gang med sammensyningen af endnu et tæppe i det smukke Bettina Andersen mønster, som jeg har syet så mange gange, sidst i foråret, hvor jeg syede det store sengetæppe for Lisa.

I forbindelse med kursus i denne teknik hos HANNE’s, lavede jeg nogle blokke til demonstration, og så kunne jeg jo lige så godt fortsætte! Så det bliver til et puttetæppe til Julemærkehjem – dog med et særligt formål, som jeg vil fortælle om senere.

Jeg har brugt lidt stærkere farver, og i de hvide felter er brugt en del silker og brudekjole-duchesse, det ser meget smukt ud.

På billedet ses 5 rækker med hver 10 blokke. Der skal være 8 rækker, så tæppet kommer til at måle 200 x 160 cm.

For interesserede kan jeg fortælle, at HANNE’s og jeg er blevet enige om at afholde endnu et kursus i denne specielle teknik med de blomsterlignende blokke og den flotte bagside, denne gang bliver det en lørdag i Vejerslev, så bliver der bedre tid til at nå et godt stykke på et tæppe i størrelse efter eget valg. Det er jo 2 af de gode ting ved dette: når det er syet sammen, er det færdigt = ingen montering og quiltning bagefter! Og det er meget fleksibelt med hensyn til størrelse.

Se HANNE’s hjemmeside under kursus, hvis du vil sikre dig en plads lørdag den 23. oktober.

11 tanker om "Aldrig færdig med japansk foldeteknik"

  1. Hej Hanne
    De er jo så utrolige flotte de tæpper du laver , man bliver jo helt misundelig .

    Hilsen Anette

  2. Så flot – så flot Hanne. Jeg har købt mønsteret hos Hanne, og skal også i gang. Me…n jeg skal lige være færdig med at håndquilte det sidste på to tæpper. Derefter er der maa..nge ting på programmet
    Hilsen fra Charlotte

  3. Ja, vi vil så meget, at tiden ikke rækker til, Charlotte! Men jeg håber, du kommer i gang, for det er dejligt at sy.
    Tak for dine søde ord, Lalila Brøgger, men selv om det måske lyder mærkeligt, synes jeg ikke, jeg får lavet så meget, som jeg gerne vil!

  4. Dine tæpper er utrolig smukke – ærgerligt at der er alt for langt til Vejerslev når man bor i Køge ;o(

  5. Jette, det forstår jeg slet ikke? For Hanne og jeg kører jo gladeligt til Faxe et par gange om året! Hvad er forskellen? 😉

  6. Dette ser flott ut, jeg tittet også inn på det hvite med grønt på som du har syddd – det er bare helt nydelig med alle sine innfelte broderier på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *