Vi måtte lige en lille tur op til min flinke læge, for Christina havde blandt mange myggestik fået ét på siden af det ene knæ, der hævede meget op og blev varmt og ubehageligt.
Der var heldigvis ikke noget unormalt, det kan dog godt tage nogle dage, før det fortager sig. Men så fik hun og Ebbe en lille hyggelig snak med lægen, som har kendt deres forældre, så han skulle lige have rede på, hvem der var hvem!
Sådan er det jo i en lille by, hvor de fleste kender hinanden, og i vores tilfælde har både Christinas far og jeg kendt lægen som spejderforælder. Og Ebbes mor tog plejeorlov og var med til at passe Søren de sidste dage, hvor lægen kom flere gange. Så er det lidt hyggeligt at mødes i en mindre alvorlig anledning.