Damefrokost

En af “Kludekonerne” fejrede sin runde fødselsdag med en “damefrokost” på Brædstrup Kro, hvor hun er så heldig, at svigerdatteren er kok! Og hun laver simpelthen den skønneste mad, man kan forestille sig!

Hyggelig velkomst i haven..

..og det flotteste bord – vi skulle bruge alle glassene til nogle spændende vine!

Forret: kammusling i filodej – lakserogn – kaviar + rødløg + urtecreme

1. hovedret: anderoulade på marinerede jordbær + papirstynd, sprød rugbrød

2. hovedret: kalv med en fantastisk sauce, små kartofler, forårsløg + bagt rødbede

Og vi gamle koner kunne også lege!

Flyt en 2-krone fra en tynd spagetti i den enes mund til en spagetti i den andens mund..

det sværeste er at ramme 2-kronen, når man ikke kan lade være at grine!

Nogen er dygtigere end andre!

Og så glemte jeg at tage billeder af den lækre blåskimmelost, som var mellemret, og den helt fantastiske melonsuppe med bittesmå melonkugler, blåbær og nødderullet vanilleis, som var den iskolde dessert. Den måtte vi allesammen have opskriften på af kokken – og det fik vi! Så der er nogen, der vil være heldige at blive budt på den fremover!

Det kan være, at jeg er så heldig at få billeder fra nogle af de andre gæster?

Det var en rigtig festlig dag og dejligt, at vi kan mødes i festligt lag og uden sytøj!

5 tanker om "Damefrokost"

  1. Hej Hanne!
    Jeg ville da gerne være indbudt i den klub, det ser rigtig dejligt ud, og dejligt, at I sådan kan finde på sjove indslag, men det ser svært ud.
    Fin og lækker middag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *