Afsløring af overraskelse

Jeg nåede det lige akkurat, selv om maskinen ikke ville sy i batikstofferne! Så nu kan jeg afsløre, at tæppet er en overraskelse til yngstesønnen på hans fødselsdag i dag! Han har længe ønsket sig et “sofatæppe”, og fornylig sagde han, for at være i god tid, at han ønskede sig det til sin runde fødselsdag i 2011!

Da vidste han ikke, at jeg allerede i marts til formålet havde købt en pakke “Jelly Rolls”, farver Cappucino,  på Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne, hos Kirstens Quilt !

Jeg er meget, meget tilfreds med resultatet – men der var godt nok knald på med at samle det i søndags og i går med quiltningen! Det skulle jo sendes, så det kunne være fremme i dag. Jeg nåede det, jeg nåede også at få det fotograferet. Jeg er så heldig, at genboerne har en høj træterrasse, der er meget velegnet til formålet, og de stiller troligt op og agerer fotostativ, hver gang, jeg skal have større tæpper fotograferet!

Stoffet til kanter og trekanterne er fra HANNE’s og passer fuldstændig til det øvrige. Lukkekanten er samme stof som bagsiden, også fra HANNE’s, det fås 270 cm bredt, så det kan bruges til selv store tæpper uden at sy sammen.

Jeg har quiltet diagonalt med en luftig 3-stings zigzag-søm. Og med alt det besvær jeg ellers har haft, så var det bare lykken, at quiltningen gik som en leg!

Nu håber jeg, at den unge mand bliver glad!

12 tanker om "Afsløring af overraskelse"

  1. Kære Hanne
    Tillykke med sønnen – det er vel nok et flot tæppe du har syet til ham, det må han da absolut blive glad for ;o)

  2. wow et super flot tæppe og i skønen kaffe balipop.
    Er sikker på han bliver mere end lykkelig for det flotte tæppe.
    Du er altså hurtig til at sy det tæppe.

    Knus, Helle

  3. Nu elsker jeg brunt, og det er for sjældent man ser patchworktæpper i den farve faktisk. Jeg synes dette er rigtig flot med den sorte kontrast.
    Jeg vil ikke sige, at jeg vil gøre dig det efter, for jeg har alt for mange halvfærdige projekter, men jeg skal vist til at gå over til maskinquiltning, for håndquiltning tager noget længere tid.
    Jeg ville gerne det var mig, der havde modtaget det brune tæppe, det er bare SÅ flot.

    Hilsen Birte
    Og tillykke med sønnike

  4. I kan tro jeg er glad for det. Det er super flot og lækkert. Mange tak for den fine gave mor.

    kh
    Nicolaj

  5. Selv tak, Nicolaj! Det er ved at være mange år siden, du sidst fik et tæppe, så det er dig vel undt!
    Og tak for alle andre kommentarer!

  6. Hej Hanne.

    Jeg er glad for at følge din blok, syntes det er dejligt med god inspiration, Jeg syntes du får nået meget. Jeg forventer ikke svar, på de kommentarer jeg sende ha ha, så kan du få nok at gøre.

    Bare lige et spørgsmål ang. puttetæppe blokke. Gælder det også for maskinsyede blokke med sømrummet, hvor det ikke må syes helt igennem , som man ellers gør. Jeg er ved de håndsyede, men kunne tænke mig lidt på maskine også.

    Kh fra Laila

  7. Laila, på maskinsyede blokke efter puttetæppemønstere må man gerne sy sømmen helt ud til siderne, for der sker der ikke noget ved at skære, hvis blokken ikke er skåret til, som der gør ved de håndsyede. Så du er meget velkommen til at maskinsy blokke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *