I morgen er de væk – bladene på den canadiske løn hos naboen – er vi bange for! Bare lidt blæst vil feje dem af træerne og give arbejde til de 2 hold naboer med at fjerne dem fra fortovet.
Men flotte, det er de!
Vores Hosta har lagt sig ned og er gule og bløde, et helt tydeligt tegn på efterårsforfaldet, men heldigvis vil de være store, grønne og spændstige næste år igen.
Og i morgen kommer 2 af børnebørnene på efterårsferie!
Vi glæder os!
Ja hvor er de smukke, den korte tid de står!!!!
Ja, Inge, og de står sandelig endnu, også i dag, hvor luften er utroligt mild nu til morgen. Og træet til venstre er blevet endnu rødere siden i går!