..så aktuel var vores Københavnertur, at vi hørte nyheden om kronprinsparrets tvillinger midt på Bredgade på vej hen til Amalienborg! Der var én, der fik en sms, men det var der vist rigtig mange andre, der fik, for alle vidste det lige pludselig!
Vi var på busudflugt med Ejnar her fra Brædstrup, en heldagstur med hjemkomst efter midnat, men sikke heldige vi var med det skønne vejr. Turen var fint planlagt med god tid, mange pauser, mulighed for at se os om i kvarteret omkring Amalienborg og Nyhavn, og vi fik også en sightseeing tur både før og efter de faste programpunkter.
Det er et flot syn fra slotspladsen ned over Amaliehaven med Operaen i baggrunden.
Strikkedamerne.
De stakkels gardere på vagt, der var turister, der bare ikke kunne komme tæt nok på for at fotografere hinanden ved siden af en garder! Vi tror forresten at denne garder er en pige! Men hun var ikke bleg for med faste skridt at fjerne nogle trætte damer, der havde sat sig på trappen op til Kromprinsens kommende palæ!
Strikkeholdet nød Amaliehaven og det fantastiske springvand efter rundvisningen i Frederik d. 8’s palæ. Der måtte vi ikke fotografere. Men hvor er det flot! Og hvor er det dejligt at Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary tør lade det gamle og det nye blande sig! Der er så mange smukke detaljer i lofterne, panelerne, krystallysekronerne osv, og så nogle overrumplende dekorationer i meget moderne stil og farver – jeg kunne ikke lide alt, hvad jeg så, men jeg kan godt lide deres mod!
Og så er jeg helt vild med Olafur Eliassons trapperum!
Aftensmad fik vi i Odd Fellow Palæets restaurant.
Det var simpelthen bare lækkert! Og sikke flotte lokaliteter!
Der blev også tid til et lille besøg i Nyhavn for at få en forfriskning. Og nogen var på kanalrundtur – det var også lige vejret til det, men så kneb det med at overholde den ellers rimelige tidsplan! Vi var mange fra Søndergårdens aktivitetshold, og der er smadderhyggeligt at tage på sådan en udflugt sammen. Jeg fik da også strikket en hel masse på en trøje i bussen – man må jo udnytte tiden!
Det ser ud til at I har haft en rigtig dejlig dag!
Hej Hanne.
Det ser ud til at det har været en rigtig hygge tur.
Kh fra Laila
hej
ja det var da en flot tur og der er jo altid dejlig i København.
HANNE’s – ja, især når det er så smukt vejr!
Hej Hanne .
Ja vi havde en rigtig fin tur til København , med dejligt vejr og en god planlagt tur , og hyggestund i Nyhavn , vi fik også tid til en isvaffel selvom vi var ved at være for trætte til at gå efter den .
Os strikkepiger fik os en hyggelig dag sammen , fik den jo krydret med en sms fra min svigerdatter der kunne fortælle der var udsendt presse meddelse om den nye nyhed om Kronprinsparret ventede tvillinger en dejlig nyhed lige den dag vi var i København .
Det er dejligt, Anette, når vi kan hygge os sådan en heldag! Og tøsefnise indimellem – vi gamle piger! Jeg behøver ikke at nævne, hvad v fnisede af! Vi ses i morgen!