Det kan nu godt være, jeg er lidt tosset – eller i hvert fald lidt gal! Altså ikke gal i hovedet, men gal efter udfordringer?
Men når en kone på 81 år er helt syg for at få et smukt nyt sengetæppe og har taget tilløb længe og så tager beslutningen – ja så er jeg gal nok til at opfylde hendes ønske! Også selv om det betyder, at jeg igen-igen-igen skal sy det flotte sengetæppe i japansk foldeteknik med blomstereffekt! – og lige så stort som dette ! For selv om hun har været enke i mange år, har hun en stor dobbeltseng i et smukt soveværelse.
Det skal være hvidt, som Bettina Andersens oprindelige mønster, og som jeg altid har syet det, men med stærke farver i “blomsterne”, ligesom det puttetæppe, jeg er næsten færdig med at sy sammen…
…og det kan jeg jo godt lide. De blå farver, jeg har brugt her, passer perfekt til hendes gardiner og nogle blå glasting, men der måtte endelig også være lilla, lidt pink og mørk rød.
Vi har også set på andre modeller, og hun har haft nogle tæpper med hjemme for at se dem i sine egne omgivelser – men der var ingen tvivl, da det kom til stykket.
Så jeg glæder mig til at sy det en gang til!! Jeg syede det første gang i 1996, hvor jeg lige akkurat var begyndt at sy patchwork, og jeg har sagt mange gange, at det jo i virkeligheden var helt skørt at kaste sig ud i et dobbelt sengetæppe som noget af det allerførste! Og sådan er det åbenbart: jeg må være lidt gal, når jeg håndsyr sådan et stort, dobbelt sengetæppe (260 x 260 cm) 2 gange indenfor samme år foruden et puttetæppe i enkeltsengsstørrelse (160 x 200 cm).
Hej Hanne.
Det er da en god ide at starte med et stort projekt, jeg har set flere knække halsen på et lille projekt, og aldrig blevet færdigt med bare en lille grydelap . De er ualmindelige flotte de blomster tæpper du laver i japansk foldeteknik. Imponerende at du har overskud til at lave så stort et tæppe igen.
Kh fra Laila
Gal – måske, men er vi ikke alle det – en lille smule. Min mand plejer at sige: hvis alle de andre er normale, ja, så er jeg glad for ikke at være det!
Det har din mand ret i, Doprthe Schultz!
Laila, der er jo det gode ved denne teknik, at man sidder ikke bagefter med et kæmpestort tæppe, der skal quiltes! Når blokkene er syet sammen, så er det færdigt, fordi quiltningen sker undervejs.
Hej Hanne. Dejligt at høre, at jeg ikke er ene om at falde for den slags idéer. Godt nok giver det noget syarbejde, men det giver jo også så megen glæde. Glæder mig til at se det, der snart er færdigt.
Knus
Hold da op et projekt at sy flere så store tæpper. Jeg kan godt forstå at man gerne vil have dig til at sy dem – de er utrolig smukke. Jeg ville ønske det ikke var så langt væk – så ville jeg straks melde mig på kursus hos dig ;o)
Hej Hanne
Gal det er du ikke, men fuld af energi og det er dejligt. Og det tæppe er du bare en mester til at sy. Så gal bestemt ikke måske lidt stofafhængig 😉 men hvem kan sige sig fri for det ?
Hilsen og go sy-lyst på en dejlig dag
Mona
Kære Hanne.
Du er præcis så gal – på den gode måde – at det er total underholdende at følge din fantastiske blog. Nyder bare alle dine mange dejlige input. Så lad endelig være med at blive “normal”, tak!:-) KH-Marianne
Lidt galskab, sammen med kreativitet, det er godt. Og som Marianne er inde på, så er det dejligt at være sammen med “lidt gale” mennesker. Man keder sig ikke i deres selskab, for man aner ikke hvor man havner.
Er imponeret over den tålmodighed du har til at lave så store tæpper i hånden. Flotte det er de knagme.
Tak, det er dejligt med support! Jamen sådan er det jo, man skal ikke kede sig!
Jette, det næste kursus er jo en lørdag, kan det så ikke alde sig gøre?
Desværre Hanne kan det ikke rigtig lade sig gøre. Jeg bor i Køge og da jeg ikke har bil er det ikke muligt ;o(