Hvor er det godt gået! 12 flotte, modne quiltere stillede op uden en trævl på kroppen, men med deres flotte quilts, og blev fotograferet til en ualmindelig og meget flot kalender, inspireret af filmen “Calendar Girls”.
Overskudet fra kalenderen går ubeskåret til “Støt brysterne” / Kræftens bekæmpelse.
Det er så befriende, at voksne, modne kvinder i forskellige aldre og med mere eller mindre runde former har det mod, der skal til at lade sig fotografere, og billederne er pikante, men absolut ikke lumre – tværtimod er de meget, meget smukke!
Alle 12 har haft brystkræft inde på livet i familien eller vennekredsen, og det kender vi vel allesammen? Så initiativet er rigtig godt. Jeg beundrer virkelig de 12 kvinder, og jeg synes kalenderen er dejlig!
Den kan købes for 200 kr hos Helene Juul Design. Helenes mand Albert har fotograferet, og alle modellerne syr sammen med Helene.
Godt fundet på….
Tak for komplimenten Hanne. Det har været en fantastisk proces at lave denne kalender og det er godt at høre, at du syntes om den!
Jeg tilslutter mig Maria. Takker for roserne og det var en fantastisk oplevelse at være med
Selv tak, Maria og Pia! Jeg synes virkelig, det er en smuk og charmerende kalender og beundrer jeg for medvirken!
Ja jeg har fluks bestilt 2 stk.synes simpelthed at det er en super ide, Er bare vild med filmen Calender Girls, og så kommer en dansk udgave af kalenderen. Glæder mig til at se den modige piger.
Stort knus fra mig
Det kan du godt glæde dig til Jette Søndergaard – de er super flotte og dejlige!
Hej Hanne
Tak for de rigtig pæne ord om vores kalender. Vi er selv meget stolte over og glade for det færdige resultat.
Selv tak, Helene, jeg er faktisk imponeret!