Det var en sej omgang..

… at strikke den yderblonde..

..på mit første “Prinsesjal” el. “Det hele kongerige” – kært barn har mange navne.

Det er faktisk flere år siden, at jeg begyndte på det, det var dengang “alle” skulle strikke det smukke sjal, som Mary bar nyfødte Prins Christian i fra Rigshospitalet. Jeg husker, at mine øjne klæbede mere til sjalet end til babyen, for hvad var det for et flot sjal? Da opskriften blev tilgængelig, bestilte jeg kittet hos MARKNO i lækker, blød råhvid Inca alpacca  og strikkede ca ½-delen. Men jeg har altid været en lille smule overtroisk mht at strikke babytøj uden at have nogen at give det til (min mor strikkede engang et sæt til nogle venners lille dreng, der døde lige efter fødslen), så jeg lagde det væk. Men nu skal Sørens nieces datter i Stockholm nedkomme med sit andet barn midt i september, så jeg har lovet hende at strikke det. Det kan lige akkurat nås, jeg monterer og vasker det i morgen. Når det er spændt ud og tørt, tager jeg rigtige billeder.

Men jeg vil indrømme, at yderblonden var lidt sej at komme igennem!

3 tanker om "Det var en sej omgang.."

  1. Hej Hanne – hold fast hvor er du dygtig, ja det viste jeg jo godt, men altså. Det er så smukt et sjal. Sørens nieces datter er vel nok heldig at have dig.
    Knus Henriette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *