Så er der sendt en kæmpepakke til Lyngby, indeholdende 10 smukke “puttetæpper” – ja, ja, lidt store puttetæpper – som vil blive udstillet hos RAUN i Lyngby, indtil de kommer på auktion den 18. november.

De både fylder og vejer godt til, sådan 10 tæpper. Og der er jo bare mig til at pakke og slæbe. Men det lykkedes. Tæpperne blev lagt pænt sammen, 3-4 stykker i hver plastikpose og så ned i en stor flyttekasse. En venlig sjæl havde fortalt mig, at vores store populære genbrugsforretning har masser af flyttekasser til en 5’er stykke, og ganske rigtigt. De kunne alle være i en af de største, og den blev tapet rigtig godt til. Jeg havde også lavet nogle fine skilte til hvert tæppe, med navn på både tæppet og patchworkeren, samt lidt forklaring.

Men jeg var glad for, at Søren engang fik en lille sækkevogn i fødselsdagsgave, for ellers havde jeg vist aldrig fået den ud i bilen og fra bilen ind på postkontoret (jeg stoppede sækkevognen i bilen for at have den til hjælp! grin bare)

Og så kom det spændende: vejede den for meget? Jeg kunne ikke veje den herhjemme, men det kunne postekspedienten, som vist troede, at den vejede mere end 20 kg. Det gjorde den ikke: 16 kg, så jeg skulle ikke hjem og pakke om.

Så nu er jeg lettet og har fået det projekt ud af hovedet, forstået på den måde, at nu behøver jeg ikke at bekymre mig mere om det, men kan bare vente spændt på, hvad de tæpper kan indbringe til Julemærkefonden! Jeg håber, at folk kan se, hvor smukke de er og hvilket stort arbejde, der er lagt i dem!