Ja, det var hvad der stod på gavekortet, da Karen, vores meget populære beskæftigelsesleder på Søndergården, havde inviteret til fødselsdagskaffe i dag.
Der var nemlig samlet ind for at opfylde hendes ønske om en perlekrans, som hendes kolleger så gav hende låsen til. Der var rigeligt, så hun kan få andet også, hun skal selv have lov at vælge.
Der kom rigtig mange, og alle fik en varm velkomst – Tom havde konens velsignelse til knuset!
Herluf fik gang i lattermusklerne, da han fortalte, at en nydelig ældre herre havde “ønsket til lykke med fruen”! For selv om det er Herluf, der er aktivitetsleder, kunne Karen vist godt være hans mor!
I en stille stund efter at selskabet var slut glæder Karen sig over sine fine gaver og blomster. Det var en hyggelig oplevelse med kaffe, rundstykker og kringle og småkager, som Karens friske 86-årige mor havde bagt!
Til lykke med fødselsdagen på lørdag, Karen!
Tak for en hyggelig formiddag , som mange af os bruger satte stor pris på , dejligt at være samlet så mange til formiddagskaffe på Søndergården i anledningen af din 60års fødselsdag.
At du er en vellidt person ved vi alle , med dit gode humør .en rigtig perle som det stod skrevet på dit kort .
Kærlig Hilsen Anette