Det blev en rigtig hyggelig og god aften hos Vejle Quilterne, som holder til på Hældagerskolen, hvor de har virkelig gode forhold i et dejligt håndarbejdslokale med god plads, godt lys og symaskine-“øer” til fri afbenyttelse.
Der var stor interesse for at se den fri skæreteknik i “Ditzy Donuts”-blokken, men ikke alle havde lyst til at prøve!
Der var flere, som ikke syntes, at de “havde det så godt med at sy på maskine!” – nej det hører jeg tit, og jeg har også selv tidligere langt foretrukket at sy i hånden. (nu gør jeg med glæde begge dele – eller en kombination).
Men så er det dejligt, når man støtter hinanden, sådan at én af de usikre – istedet for at “vente til jeg kommer hjem” med at prøve – alligevel bliver lokket til symaskinen med hjælp fra en anden. Og så prøver det af og opdager, at det kan hun godt!
Der er faldgruber i denne teknik, og selv om jeg viser det, og også viser et eks. på, hvor galt det kan gå, hvis man vender en strimmel, så er det langt det bedste, når man selv har haft det i hænderne – og maskinen!
Og det er jo både sjovt og flot!
Jeg skulle jo også rundt og se, hvad de andre syede, og der bliver lavet mange fine ting.
Dette syskrin faldt jeg da for!
Til slut fik jeg lov at beundre Vejle Quilternes fælles bidrag til DPF’s medlemudstilling ved Træffet i august med tema “Sommer i Danmark”. Det er syet i fællesskab, i hånden og viser meget flot forskellige seværdigheder fra Vejle-området. Nogle har syet billederne, andre har syet blokkene udenom eller quiltet. Rigtig flot!
Tak fordi jeg måtte komme!
Hej Hanne. Det ser rigtig spændende ud, der er meget inspiration, Det er godt at du har lyst til at lære fra Dig.
Kh fra Laila
Meget flotte ting. Flotte farver og stoffer.
Jeg kan godt forstå du synes at det syskrin er flot….
Ja, det er altid dejligt hos Vejle quilterne – og Hældagerskolen er et rigtig godt sted.
Syhilsen fra Kirsten.