Jeg har været på pluk-selv-æble-tur i dag på Nordfyn, nærmere betegnet her sammen med Christian og Christina, som hjalp med at plukke de dejligste æbler.
Der var 3 sorter, der var plukkemodne, her er det Aroma..
…som Christina lige skal finde ud af at plukke, uden at æblerne ved siden af ryger på jorden…
..mens Christian prøvede det allerede sidste år og derfor har rutinen!
De smager bare så dejligt, og foruden denne sort plukkede vi også Rød Gråsten og Sunrise, sidstnævnte smager helt fantastisk, men skal spises straks!
Vi plukkede faktisk 50 kg, man kan jo ikke få nok, når der er så mange! Men nogle af dem havnede hos de 2 flinke plukkere og nogle hos datterens familie. Og så bliver der nok også nogle til nabobørnene herhjemme.
Og så fik vi lov til at samle nedfaldsæbler, som sønnen vil prøve at koge æblesaft af i min saftkoger. Det har jeg gjort før for mange år siden, og det smager rigtig godt.
Sikke en dejlig dag!
Sikke mange æbler.. og hvor ser de bare lækre ud. Jeg gad godt gå en tur en time og plukke nogle helt friske, nye æbler.. mums. Heroppe er de jo i sagens natur ikke hverken friske eller nye
Dortheivalo, det kunne jeg også godt unde dig, for det er skønt! Du kan tro, jeg kan godt huske, hvordan det var, da jeg boede i Grønland, og man ikke kunne få ret meget af de friske varer! Da vores ældste søn blev født i Angmagssalik (Taassilak nu om dage), var den eneste friske grønsag, vi kunne få, kartofler. Og al babymad på glas uden kød og fisk var udsolgt, da han skulle begynde at have den slags. Vi fik ikke friske forsyninger mellem oktober og juni. Det er vist på tide, jeg får taget mig sammen til at bringe min lille “Grønlandskrønike” her på bloggen, jeg skrev den for en del år siden til et seniorblad! Så jeg skal lige have den rettet til og udbygget lidt først. Jeg kan godt lide at fortælle historier!