Jeg blir pludselig opmærksom på, at jeg slet ikke har været herinde i dag! Der er bare sket så mange forskellige ting, så nu er dagen næsten gået!

Whisky fik jo taget biopsier af huden i lysken i går, hvor huden er blevet helt mørk og lidt sprød, siger dyrlægen. Han var i narkose, og da jeg måtte hente ham, var han stadig fuldstændig groggy og kunne kun lige vakle ud til bilen, men kunne dog selv hoppe op i bagagerummet og ned igen, da vi kom hjem. Men så havde han heller ikke flere kræfter, så han faldt nærmest omkuld lige indenfor døren! Jeg lagde hans tæppe under ham og lod ham blive der i hjørnet af entreen, hvor han godt kan lide at ligge.

Han sov bogstaveligt talt hele eftermiddagen, og hvis jeg endelig fik ham lidt på benene, stod han helt stille, som om han ikke anede, hvad han skulle!

Jeg fik ham ud at gå sidst på eftermiddagen, men han skulle tilsyneladende ikke tisse, så vi gik hjem igen, og lidt efter var der en “sø” på gulvet! Det gør han bestemt ellers aldrig, men jeg tror ikke, han havde mærket det.

Han sov igen hele aftenen, men det lykkedes mig da at få ham ud at gå OG at tisse, da jeg havde været til syaften i Kludekonerne.

Det er helt dejligt, at han nu er sig selv igen, sov normalt i nat og gjorde, hvad han skulle, da vi gik vores tur i morges og i formiddags. Nu må vi så vente og høre, hvad de finder ud med de biopsier.

Dyrlægen havde klippet kløer og renset tænder, mens han alligevel var “sovende”, og han har 4 små sår, der skal have fjernet tråde om 10 dage.

Apropos hund: Til syaften fik vi os et ordentligt grin af værtindens lille ruhårede gravhund, som er meget glad for mig, fordi jeg altid har “noget” i lommen. Men at den også stjæler fra mig, det var jeg ikke klar over! Pludselig kom værtinden og spurgte, om nogen af os kunne genkende det meget mystiske, lådne noget, hun havde i hånden?

Ja, det kunne jeg, omend med besvær (synd, jeg ikke tog et billede), det var et helt nyt nøgle sytråd, sådan et stort et med 1000 meter, som jeg lige havde købt sammen med et mere og bare droppet ned i min sykurv, som stod på gulvet ved siden af mig. Soffy havde tyvstjålet det ene nøgle op af kurven og revet og flået i det (ikke tygget), så det lignede en mystisk trold! Det er en svaghed, hun har, at hun sniger sig ind på et eller andet – et stykke vasketøj el.a. – og stjæler det. Hun har helt sikkert haft det fantastisk sjovt!

Og så fik jeg lige, måske under indtryk af mandagens triste begivenhed, strikket det sidste ærme på den FLS til svigerdatteren, som har hvilet sig henover sommeren, hæftet ender, vasket og syet knapper i. Så den er sendt nu, så kan hun varme sig lidt i den. Vi fik en god lang snak i telefonen i dag, hun har det jo ikke godt, hverken fysisk eller psykisk! Stakkels pige.