Det lyder godt nok skørt – også i mine egne ører – men der er stadig, nu næsten 1 år efter at Søren døde – ting, jeg skal lære at udføre selv, fordi jeg aldrig har prøvet det før. Praktiske ting. Ikke bare at skifte til vinterdæk – det vil jeg overhovedet ikke prøve på – eller flytte havemøbler ud / ind, det må børnene hjælpe mig med.
Men noget så banalt som, at der pludselig sprang 2 el-pærer i de 2 pendler i køkken/alrummet henover bordene, næsten samtidig med at neonrøret i lampen henover køkkenvasken også gik sig en tur.
Jeg har selvfølgelig skiftet el-pærer før, men Søren havde et lager af den slags, og der var nu ikke nogen, der passede. Og så opdagede jeg, at de pærer, vi hidtil har brugt, fås ikke mere, og de har også andre betegnelser, når man skal købe erstatninger.
Det lykkedes med hjælp fra en flink ekspedient, da jeg havde taget de gamle med, men hvor føler man sig i grunden dum og hjælpeløs! I den retning har jeg været meget forkælet.
Søde Hanne. Lige når det kommer til el-pærer tror jeg, at vi alle har været på herrens mark mere end en gang! Jeg er stadig i tvivl, for hvordan er det lige med wat, lys farve, lys kvalitet og opstartstid med de nye sparepærer? Det er bare svært. Men heldigvis kan vi stadig lære nyt – nogle gange skal det samme endda læres flere gange! Knus
Hej Hanne.
Ja det er svært, når der har været fordeling af tingene i hjemmet, men godt der er nogle gode hjælpere. Det er det der er svært , når man bliver alene. Her i Fredericia er der et firma der hedder Husalfen, ham er jeg glad for, han laver de ting jeg ikke kan.
Kh fra Laila