Det har været sjovt at se i dag, at mange har været interesserede i at besøge den nye blog Projekt Puttetæpper blog , der er 401 hits på den første dag! Og gode tilbagemeldinger, det er jeg glad for.
Så nu kan jeg holde efterårsferie – nej jeg skal ikke ud at rejse, men ferien kommer til mig i form af alle 4 børnebørn. De 2 kom til aften, og det er meget godt, at man (ligesom med små børn!) ikke kan fortælle Whisky på forhånd, hvad der er i vente- så han var uforberedt, da det ringede på døren.
Hold helt op, hvor bliver han glad! Han ved slet ikke, hvad han skal gøre af sig selv, når børnene kommer. Og heldigvis kender de ham jo og kan selv sige fra, når han bliver for voldsom i sin glæde.
Det er så fint med børnebørnene, at de “passer sammen” i alder, og de har det fint med hinanden. De 2 store drenge på 13 og knap 14, og de 2 mindre på 9 og 8, de hygger sig sammen og med Whisky, og de er store nok til, at de kan hjælpe mig med nogle ting. Så jeg regner med nogle hyggelige dage.
Jamen så vil jeg ønske dig og ungerne en rigtig god ferie. Vi ses jo den 23. og det glæder jeg mig til.
Det lyder da også som en rigtig rar måde at tilbringe efterårsferien på!
I må hygge jer meget, og det vil vi andre også gøre 🙂
God ferie!
lyder til I får en dejlig uge sammen, og hvor er det dejligt at også de store stadig har lyst til at være hos bedstemor.
kh.fra Island
Frida
Herligt med børnebørnene, men jeg må vist vente lidt endnu.
Men som man siger; Børnebørn er livets dessert 😉 har set det på et broderi/patchwork. Go ferie til jer alle.
Da jeg ikke har skolesøgende børn, er jeg en af dem, der tar vagterne i den uge.