Nu er her stille igen!

Nu har jeg efter aftale kørt alle 4 børnebørn hjem, de 2 store havde andre ting, der skulle passes: en rollespil-lejr og arbejde = aviser og reklamer, begge dele i dag. Men det passer også fint for mig, for lige så meget vi hygger os, lige så meget bliver både Whisky og jeg trætte! Men han savner dem – som sædvanligt.

I går var jeg f.eks. for træt til at blogge, efter at vi havde været på udflugt til Industrimuseet i Horsens, hvor de elsker at komme.

I efterårsferien er der en masse pensionister, som fortæller og viser frem, så der kan vi rigtig få noget at vide. Det lykkedes at snakke via parabol fra den ene til den anden ende af den store maskinhal.

Christina og Frederik klædte sig ud i gamle modeller af arbejdstøj..

…og legede med gamle tiders legetøj – det var nu slet ikke så nemt!

I museumsgaden er der indrettet bittesmå butikker med originalt inventar, det er der, de allerhelst vil hen..

..der er også en knallert og en Long John..

..og den telefoncentral, som de altid skal prøve. Denne gang var der er vejleder, der fik det til at virke, så

de kunne få forbindelse med hinanden

Hvilket betød, at vi ikke fik Christian med os (han var alt for optaget)..

 

.., da vi gik over til de gamle arbejderboliger, som er meget interessante at studere med deres gamle møblementer, og hvor vi var inviteret til..

fiskefrikadeller!

Frederik fandt et par briller på bordet i lejligheden!

Hjemme igen hos Whisky fik de alle 5 en ispind!

Og så var det de 2 store drenges tur til at lave aftensmad, det blev gode, hjemmestegte burgere, hvor man selv kunne blande tilbehør.

Og nu er de så hjemme igen, Bodil gav en overstrømmende velkomst til både Ebbe..

..og Frederik!

Og jeg fik en lækker frokost hos min søde svigerdatter, der havde fridag i dag og derfor var hjemme, hvor der havde været så stille!

4 tanker om "Nu er her stille igen!"

  1. det er altså en super söd, dygtig og dejlig flok du har dig der. men så kan jeg fornemme at du har det lidt ligesom min mor, der plejer at sige: hvor er det bare dejligt at få jer herop på besög, men hvor er jeg dog også rigtig glad da I körer hjem igen! nyd nu roen nogle dage, det bliver næppe længe med det tempo du har på.
    kh.fra Island
    Frida

  2. Frida, din Mor har helt ret! Jeg ville ikke kunne holde længe til 4 energiske, søde, sjove, grinende børn, der ikke er til at få i seng, fordi de har ferie, så det står på hele dagen og aftenen!
    Og jeg har brug for lidt ro til at lade op til på lørdag, hvor jeg har et kursushold på 20 patchworkere hos HANNE’s patchworkbutik i Vejerslev, der gerne vil sy et sengetæppe i japansk foldeteknik med “blomstereffekt”!

  3. Kære Hanne
    Du er da en rigtig far/mormor at sende sine unger på ferie hos. Det ser ud til at I alle 6 har hygget jer, og børnene vil når de bliver voksne have nogle dejlige minder om deres ferier hos “bedsten”, der tager dem på spændende museer, lader dem lave livretterne selv og bare hygger om dem. Selvfølgelig er du træt, men du har også noget at glæde dig over i lang tid frem med de skønne børnebørn!

  4. Marie, det er jo skønt at kunne gøre nogle ting med de børn, og meget nemmere nu, end da de var små. Og så er jeg jo (forhenværende) spejderleder gennem rigtig mange år, så jeg husker godt lidt om at håndtere børn! Og så er det allerbedst, når forældrene ikke er her 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *