Ikke kun Christa havde fødselsdag i dag, men også Ragnhild i “Den Lille Lade” , som i anledning af sin runde fødselsdag gav kaffe og lagkage, og havde nogle fantastiske éndagstilbud på stof.
Vi fik kaffe i den hyggelige café, hvor der er mange spændende ting at kigge på
Det er altid inspirerende at besøge Ragnhild og se resultaterne af hendes kreative evner, og denne gang faldt jeg for dette nye juletræstæppe eller -dug, som er syet af rester – genialt!
Og så var jeg jo på udkig efter de gode tilbud og fandt nogle flotte stoffer, som Projekt Puttetæpper kunne købe for næsten ingen penge. Vi har nemlig fået bevilget 5000 kr fra Tuborgfondet, som vi skal have så meget ud af som muligt. Og dette var virkelig godt køb.
12 meter stof i 150 cm bredde til 300 kr!
Det vil blive tilbudt nogle “tæppetanter”!
Godmorgen!
Sikken en flot juletræstæppe/dug du her har syet, har du mønsteret på den eller ved du hvor det kan fåes,
Mange patchworkhilsner Annalise
Annalise, du kan finde henvisning til mønsteret på min hjemmeside http://www.kludekoner.dk/ i dag, der er også et nærbillede af et hjørne af tæppet. Det er rigtig flot, og det er syet af Raghild, jeg har købt mønsteret af hende, for jeg synes, det er en god idé, at man kan sy det af rester, dem har vi jo nok af!