I sidste øjeblik..

..fik jeg taget billeder af de glødende farver i haven og skoven.

I dag er næsten alle blade væk! Det regnvejr og rusk, det har været i nat, har gjort ende på skønheden.

Jeg havde bare for travlt med at bage mm til gæster i går aftes til at blogge. Foruden den rå æblekage, bagte jeg en “Amerikansk appelsinkage”, en gammel klassiker, der var vældig på mode, da jeg var ung, men stadig populær, kunne jeg se.

I dag blir oprydningsdag – jeg skal bære stole op, fjerne ekstra lamper osv, vi var der for én gangs skyld alle 10 i går, og alle skal kunne se ordentligt. Men heldigvis skal jeg til patchwork i eftermiddag på Søndergården. For meget patchwork? Aldrig, tror jeg!

Vi er blevet mange på Søndergården i løbet af efteråret, og heldigvis er det et stort og hyggeligt lokale med bjælker under loftet, lydniveauet kan godt være ret højt! Men vi har det sjovt, og der bliver syet meget forskelligt, stort og småt.

2 tanker om "I sidste øjeblik.."

  1. hvor er det dejligt at du har nok at bestille og mange gode venner at være sammen med, nu hvor du har nogle tunge dage foran dig. god fornöjelse i eftermiddag.
    kh.fra Island
    Frida

  2. Det spreder tankerne, Frida! Det er rigtigt, men jeg kan også mærke, at jeg har brug for bare at være alene. Sødt af dig at tænke på mig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *