..de sidste dage af Sørens liv for netop 1 år siden. Er det mærkeligt, sygeligt eller morbidt at kredse om det?
For mig er det uundgåeligt, selv i drømme dukker der ting op og jeg vågner gennemsvedt!
Og det er jo ikke, fordi jeg hverken dengang eller nu syntes, at det var en skrækkelig oplevelse. Det var heldigvis en god oplevelse at følge ham til enden af livet og hjælpe ham med det, jeg kunne.
De sidste dage var meget stille, efter at det lykkedes at få ham hjem fra 14 dages forgæves sygehusophold. Jeg frygtede virkelig, at han ikke overlevede den sidste nat på sygehuset, hvor han var så dårlig, at de satte en seng ind til mig og bad mig sende bud efter børnene. Det kom så pludseligt, efter at han havde haft flere gode besøg i weekenden, hvor han var glad og livlig. Men jeg tror, han gav op, da vi fik at vide, at de ikke kunne gøre mere.
Efter den nat satte jeg alle kræfter ind på at få ham hjem, og det lykkedes. Det var dejligt, at han selv fulgte med under transporten og vidste, at han var på vej. Og han var helt tydeligt glad for at blive lagt i sin egen seng og få et stort velkomstkys af sin hund!
Det blev kun til 2 dage, men det var stille dage uden dramatik, med god hjælp og de nærmeste omkring, inden han lige så stille var væk. Jeg er stadig meget glad for, at han kom hjem. Det føltes som et mareridt, hvis han skulle dø den nat på Randers Sygehus. Herhjemme var det i orden, både for ham og for mig.
Hvor er det smukt at læse om og mærke din oplevelse både sidste år og nu.
Ha’ det godt.
Lisbeth S
Kære Hanne. Nej, det er ikke morbidt, men derimod vigtigt at være i og med følelserne nu, fuldstændig som du var for et år siden. Mange tanker Maria
hej kære Hanne!
nej, det er hverken mærkeligt, sygeligt eller morbidt, det er bare normalt. jeg kan huske da min elskede lillebror döde for nogle år siden, jeg kom godt igennem forlöbet og havde det egentlig bare godt mens det hele stod på, men nöjagtig et år senere gik jeg helt i sort og var dybt deprimeret i flere måneder, så ting tager tid og man får acceptere at give dem den tid de tager.
knus og varme tanker til dig og dine
Frida, Island
Det er der da ikke noget mærkeligt i – tværtimod. Det er godt at have gode minder. knus.
Hej Hanne.
Det er godt at komme igennem de følelser, og godt det var en god afslutning for jer begge to, det tager tid, at komme igennem det at miste sin mand efter så mange år.
Mange tanker fra Laila
Hej Hanne
Jeg kan tydeligt følge dig og dine tanker – For det samme sker for mig omkring Februar hvert år, at jeg tænker og får mange tanker om min mor, som også døde stille og roligt, men dog på hospitalet af Mave/spiserørs kræft… hun var også blevet indlagt efter nogle dårlige dage hjemme og havde fået samme besked på hospitalet at de kunne ikke gøre mere for hende, Og….! Så var det lige som om at Nå! okay det affinder jeg mig med. Tænkte hun, og giver slip nu, og kæmper ikke imod mere. og der gik kun 5 dage så døde hun, med sine børn omkring sig og var faktisk meget livsfyldt og energisk ganske få timer inden hun sov ind. Det værste for mig som tilskuer til døden var dog at hun faktisk bad os børn om at hente sine smykker så hun selv kunne nå at dele ud af dem til sine børnebørn inden der var for sent – Ligesom om at hun viste bare at dem skulle de bare have nu, uanset hvad vi andre mente om den sag. Jeg har aldrig delt disse oplevelser med nogen og har det lidt svært med at fortælle om det, men hvergang jeg gør føles det som noget godt at kunne mindes hende på den her måde med glæde også.
Tak fordi du deler også! Andres ord og tanker er med til at hjælpe en´videre og forstå mange ting bedre nu her hvor vi må leve uden de kære vi har mistet.
Mange tanker og varme Hilsner
Fra Lone
Ps… Syns jeg bare lige jeg ville dele noget lignende med dig.
Tak for jeres søde ord og deltagelse!
Frida – jeg går ikke i sort – heller ikke nu 1 år efter, jeg har nok hele tiden været ret afklaret, måske fordi vi fik tid.
Lone, jeg forstår godt det, din Mor gjorde, Søren gjorde noget lignende i forhold til sønner og svigersøn, og jeg syntes, det var helt rigtigt og ved, at det betød noget for dem, at han selv gav dem de ting, endda i god tid, men på et tidspunkt, hvor han troede, der ikke var langt igen.
Iøvrigt gav min egen Mor også nogle personlige ting til os døtre, og det betyder meget for mig, at hun selv bestemte.