Det blev en smuk dag, og Whisky og jeg havde en god tur i det skønne vejr til Kjellerup. Men inden da kom naboen fra morgenstunden med en blomsterhilsen…

…og så fik vi en god snak, hun har jo selv prøvet det, og det gør godt at snakke med andre, der ved, hvordan man har det. Vi har gjort det mange gange i dette år, men ikke én gang for mange! Det var meget sødt af hende.

Det er en smuk kirkegård ved Hørup Kirke i Kjellerup, hvor vi altid går ind ad “baggangen”, fordi der er en fin P-plads, og fordi denne grusvej fører i lige linie hen til Sørens og hans forældres gravsted, der ligger til venstre lige forbi det meget store træ i krydset. Det er en flot beliggenhed med træet, der om sommeren nærmest danne tag over hele krydset, men lige nu smider en frygtelig masse gule blade!

Det er et stort gravsted, et “4-kisters-gravsted” hedder det! Men da det blev valgt i 1958, hvor Sørens far døde, var gravstederne nok større end nu.

Det er lidt mærkeligt at tænke på, for Sørens far må forlængst være væk, så nu er der bare 2 urner tilbage i den store grav. Jeg har aldrig kendt Sørens far, men jeg har hørt mange ting om ham. Han var ikke som folk er flest, tror jeg, og kunne være både meget varm og lidt frygtindgydende! Det var et stort chok, da han faldt om som 63-årig, og døde på få minutter.

Sørens mor var enke i 30 år og blev næsten 88 år. Hun og jeg blev gode venner og især til sidst meget fortrolige. Hun klarede sig fantastisk flot i betragtning af den vanskelige situation, hun var i, da hun måtte flytte fra lejligheden, der hørte til hans job som uddeler, og uden at have uddannelse eller job. Men hun uddannede sig til sygehjælper og fik eksamen som 63-årig! Og arbejdede i 13 år som fast nattevagt på sygehuset, købte selv hus og rejste ud på charterrejser og oplevede meget. Hun var også på Grønland 3 gange for at besøge os, første gang, da hun hørte noget om en pige, som hendes søn havde lært at kende!

Det er dejligt at se, hvor pænt kirkegårdens folk passer og pynter de grave, man betaler for. Jeg ville have evig dårlig samvittighed over ikke at komme der ofte nok og ved tanken om, at der trængte til at blive gjort rent. Som nu, hvor der er masser af blade alle vegne, men kun lidt her, som jeg kunne samle sammen med hænderne. Den måde, de pynter med gran er meget kreativ, det er forskelligt fra sted til sted, og det ser rigtig godt ud. Vi har selv plantet lidt nyt, det bliver der også hæget om, og den lille efterårsblomstrende plante, som datteren satte sidste gang, stod fint med blomster.

Jeg fik ro i sindet.

Og da jeg kom hjem, stod der 2 store, flotte buketter fra mine børn!

Og lækker slik: chokolade-mandler og saltlakrids! Der er nogen, der kender mig. Tusind tak!