Jeg har været til Alle Helgens gudstjeneste i Brædstrup Kirke i aften. Det er en meget smuk skik, som vist de fleste kirker i Danmark bruger. Der var mange mennesker, og det var meget smukt. Navne på alle, der er døde i det sidste år, blev læst op – Sørens som det første – og så blev der tændt et lys for hver enkelt. Det har før været en pårørende, der tændte lyset, og det var jeg forberedt på, men sådan var det ikke, derimod 2 fra menighedsrådet, der skiftedes til at tænde de mange lys.

Der var også ualmindelig smuk solosang, og det var i det hele taget en meget stemningsfuld oplevelse. Naboen var med mig, og det var dejligt.

Der var bare én ting, der var meget forstyrrende: 2 drenge-konfirmander, der sad på rækken bag ved os, kunne absolut ikke sidde stille, de både hviskede og smågrinede sammen, også under oplæsningen af navne på de afdøde, de tabte salmebogen på gulvet flere gange med et brag, en af dem gik ud og kom ind igen osv, og selv om de fik øjne fra flere, lod de som om de ikke så det. De skulle altså være blevet hjemme på sådan en aften!