De små detaljer

Det er tit de små detaljer, der gør udslaget – det gælder i mange ting, men ikke mindst i patchwork!

De jeg var sammen med HANNE’s i Hvidovre for et par måneder siden, fik jeg 3 UFO’er = ikke færdige tæpper, som vi måtte bruge i Projekt Puttetæpper til børn på julemærkehjem, hvis vi kunne få noget ud af dem. De 2 af dem har Bente nu gjort færdige og quiltet.
Dette tæppe var en ikke så stor top i yndige, men lidt ferske farver (midten), og det har Bente nu sat en smal og en bred kant udenom + syet en zigzag lidse dokorativt på i 2 firkanter på spidsen midt på tæppet. Det er lige prikken, der gør tæppet rigtig sødt.

Og bagsiden har fået en stribe med lidt farver på, assymetrisk for midten, der giver bredde. Og her kan man så rigtig se, hvordan quiltningen giver karakter til tæppet. Det er rigtig flot!

Tæppe nr 2 har fået en fin diagonal quiltning, der passer fint til stjernerne. Der skulle ikke “pilles ved” toppen iøvrigt, den har et flot mønster af stjerner skiftevis med applikerede blomster i gyldne farver og en bort af “flyvende gæs”.

Det 3. tæppe er ikke færdigt, Bente synes, det fortjener en håndquiltning, og det er der så en anden tæppetante, der får lov til!

Det er en stor glæde at se resultatet af disse UFO’er og vide, at nu er der 2 børn mere, der får et dejligt tæppe! Det kræver nogen, der vil gøre UFO’erne færdige, men det har vi!

En tanke om "De små detaljer"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *