Regnbuetørklæde

HANNE’s blog har jeg set dette utroligt flotte tørklæde, som Lone Bech, Hannes søster har strikket af Kauni regnbuefarvet effekt garn, købt hos Katrinelund. Jeg har fået lov at vise det, incl. opskrift, her – det brænder jeg for at strikke!

Regnbuetørklæde

Opskrift: Lone Bech

Garn: KAUNI regnbue effektgarn

Pinde nr 5 el. 5½

Mønstret strikkes skiftevis 2 p. ret og 2 p. vrang.

Slå 3 m. op, og strik mønstret. På hver 2. pind tages en maske ud på hver side af midtermasken (marker evt. midtermasken med maskemarkører el. en tråd).

Når der er 27 m. på hver side af midter masken, tages  2 m. sammen i begyndelsen og slutningen af hver 2. pind samtidig med at udtagningerne på midten fortsætter.

Tørklædet strikkes nu lige op med indtagninger og udtagninger på hver 2. pind indtil tørklædet har den ønskede længde. Alle masker lukkes af på én gang.

Variation (mit forslag): Hvis man strikker på tykkere pinde, kan det valkes! Det kunne også være flot. I vaskemaskinen med et par cowboybukser el. håndklæder, 30 grader og et par dråber uldvaskemiddel.

5 tanker om "Regnbuetørklæde"

  1. Nej, jeg er nødt til at dy mig, men det kan ikke vare længe! Jeg har en stor trøje (gave), som nu endelig er næsten færdig + min egen trøje i vendestrik, der heller ikke mangler meget.

  2. Hej Hanne
    Jeg kan godt forstå, at du gerne vil strikke det tørklæde til dig selv også! Det er rigtig lækkert! Jeg tror, at jeg skal prøve det i en lidt mindre udgave til min datter i et ensfarvet garn og så måske med en hæklet kant? Det må prøves af 🙂

  3. hej Hanne
    må jeg linke til din blog og Lones opskrift i en artikel jeg skal skrive til mine kollegaer?

    Tørklædet er fantastisk og jeg er så taknemlig over jeres generøsitet.
    mange hilsner fra Anne Lystrup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *