Vil I være med til lidt reklame?

Jeg indrømmer: jeg er ikke helt tilfreds med de ellers professionelle billeder af de 10 puttetæpper, som er lagt ud på Lauritz.com. Billederne er generelt “sterile” og for et par stykkers vedkommende direkte dårlige.

Så nu opfordrer jeg her + f.eks. på Facebook og andre steder til at byde på tæpperne.

Vil du også reklamere, hvor du kan? Indtægten for tæpperne incl. det salær, som auktionsfirmaet opkræver, går ubeskåret til Julemærkefonden.

Så flot er det tæppe, som der er budt mindst på, og det kan jeg godt forstå, for billedet på auktionssiden er ganske elendigt og “dødt”. Så hvis du kender nogen, der vil ønske sig det flotte tæppe, syet af herremodeskjorter, så er der foreløbig billigt!

5 tanker om "Vil I være med til lidt reklame?"

  1. Hej Hanne.
    Jeg kan godt forstå du er utilfreds med billederne. Kunne du ikke sende det billede du har taget til Lauritz.com. så må de da kunne se, at det må gøres om eller bruge dit billede.
    Jeg håber på et godt salg til Julemærkefonden.
    Venlig hilsen
    Bente

  2. Så enkelt er det desværre ikke, Bente. Det er jo ikke os, der har sat tæpperne til salg, vi har doneret dem til en gruppe, der vil forsøge at rejse penge til Julemærkefonden, og det er dem, der har fået dem fotograferet professionelt! Mon ikke, jeg kunne få et job som fotograf? De stive, sterile billeder sælger i hvert fald ingenting. Men jeg får ingen respons, når jeg forsøger at give dem gode råd!

  3. Jeg synes det er supersmukt –Så smukt at jeg har budt –Og nej det havde jeg ikke gjort uden dit billede.Kunne godt tænke mig at se de andre rigtigt (dine billeder)
    Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *