Det er tirsdag og skraldemanden kommer tidligt, ham kan Whisky bestemt ikke lide, så huset runger af de skæld-ud, skraldemanden får! I dag er det mørkt så tidligt, så det er godt, Whisky og jeg kender vores lille morgentur i “skoven” så godt, at vi næsten kan gå der i mørke.
Han lavede ellers et nummer med mig i går aftes. Da han var yngre, var han slem til at stjæle, hvis der stod noget på køkkenbordet, der duftede indbydende. Han er jo så stor, at han sagtens kan. Det ved han bestemt godt, han ikke må, og nu gør han det ikke mere – Hm! altså, det troede jeg! For mens jeg ryddede op efter aftensmaden og vendte ryggen til, var fristelsen for stor. Jeg nåede knap nok at konstatere, at der manglede et stykke lun medisterpølse på det fad, der skulle i køleskabet, før jeg kunne se på ham, at der var noget galt. Han LUSKEDE med halen mellem benene ud og gemte sig i bryggerset. Jeg kunne heldigvis skælde godt og grundigt ud, det dur jo ikke at grine, som jeg i andre situationer er lige ved, når han gør noget galt og hans kropssprog viser, at han ved det. Han holdt sig ude af syne hele aftenen!