Sytråd – sytråd – sytråd!

Dette er en foræring fra firmaet RAUN, som Projekt Puttetæpper fik tilbudt i forbindelse med auktionen over de 10 puttetæpper – det skulle have været destrueret! Og jeg kan da også se, at det har stået et sted temmelig længe, for noget af det er temmelig støvet.

Der er 3 forskellige tykkelser, og det er flotte farver. Men nu skal vi have det afprøvet, om det dur til patchwork, i så fald kan vi få meget glæde af det. Det er jo store spoler, nogle helt ubrugte, andre er der brugt mere eller mindre af.

Det står hos yngstesønnen og svigerdatteren i Brøndby, hvor jeg har holdt før-juleweekend, og jeg kunne selvfølgelig ikke slæbe det hjem i toget (jeg kan overhovedet ikke løfte den store flyttekasse!), men jeg har et par spoler med hjem til afprøvning, det skal prøves både i forhold til håndsyning, maskinsyning, varme – altså om det tåler et strygejern – og til maskinquiltning og -broderi.

Og så kommer det hele med, når de kommer til jul i deres store bil! Spændende!

(Om mine oplevelser i weekenden skal der nok mere + billeder)

4 tanker om "Sytråd – sytråd – sytråd!"

  1. Det ser godt nok flot ud, forhåbentligt er tråden fin og ikke mørnet – for så kan det nok bruges til mangt og meget 🙂

  2. Hej Hanne
    Det ser rigtig spændende ud. Finder du ud af at noget kan bruges til maskinquiltning er jeg den glade aftager af noget. Vi har en del puttetæpper der ligger og venter på at blive quiltet ;-))
    julehilsen
    Mona

  3. Ja, det er dejligt!
    Teresa, tråden er ikke mørnet, så jeg tror bestemt, den kan bruges til maskinsyning i hvert fald.
    Mona, du kan være helt sikker på, at du og din gruppe er blandt dem, jeg har tænkt på umiddelbart, med alle de puttetæpper, I syr!
    Frida, det er næsten ikke til at tænke på, at det bare skulle have været destrueret, så det er dejligt, omend overvældende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *