Nu er jeg færdig med at skrive og illustrere julebrevet til Projekt Puttetæppers flittige “tanter”=syersker (der er 95 af dem), så det kan gå i trykken i morgen. Så nu kan jeg tænke på andre ting, f.eks. vise billeder fra min Københavnertur i weekenden, hvor jeg besøgte yngstesønnen og svigerdatteren.
Svigerdatteren er ud af en meget juleglad familie, hun pynter rigtig meget til jul, og gemmer omhyggeligt sin julepynt fra mange år tilbage. Hendes Far er meget dygtig med sine hænder, og han har lavet det flotte “julehjertetræ” med små flettede hjerter. Hjerterne bliver taget frem ét hver dag indtil juleaften og hængt på “træet”. Det er et ualmindelig sødt træ, og datteren passer godt på de fine hjerter.
Han har lavet mellem 25 og 30 af disse træer til familie og venner – sikke en dejlig gave at få.
åh, hvor er det smukt! og som du siger, sikke en rigtig dejlig gave.
kh.fra Island
Frida
Ja mon ikke. Det er rigtigt flot.
Ja mon ikke, og sikke en sød form for kalender, hvem ville ikke passe på sådan en gave.
Og så har jeg lige fået at vide, at det er ca. 40 stk. han har lavet gennem årene. Til information er hjerternes “firkant” 4 x 4 cm.
Det er virkelig imponerende! Hils!