Se nu bare her, hvad der besøgte foderpladsen i morges.
Ikke bare den fede solsort på foderbrættet, men i pilekræmmerhuset med store fedtkugler sad en flagspætte! Og det var min hjemmelavede fedt/frøblanding, den kunne lide.
Indrømmet, det er et uskarpt billede, taget gennem ruden, men tydeligt nok med de karakteristiske farver.
Det kan gøre mig glad, mens jeg ellers er noget ked af det dårlige føre med ujævn, frossen sne, som hæmmer vores ture betragteligt. Heldigvis turde jeg ikke køre i bil til Fredericia i går til Ebbes fødselsdag, men tog bus og tog, men lod bilen holde på rutebilstationen, så jeg ikke skulle ud og gå, når jeg kom hjem. Det var jeg glad for, for det var meget, meget glat. Både søn og svigersøn havde været ude at køre og sagde samstemmende, at det var godt, jeg ikke ville køre. Så jeg kom trygt og godt hjem.
Flot flagspættebillede – jeg er bare SÅ misundelig. Til gengæld har jeg en solsort der tigger æbler – og får det.
Gitte, dem har jeg flere af, så jeg har snart ikke flere æbler i mit selv-plukkede lager!